Kommunen sender belastede unge på efterskole forklædt som almindelige børn. De unge får derfor ikke den rette hjælp og tabes på gulvet.
Voldelige drenge, psykotiske unge og piger, der skærer i sig selv.
Kommunerne sender unge med massive problemer af sted på efterskole uden at informere skolerne.
Efterskolerne råber nu op i frustration over at måtte takle alt fra incestofre til forråede kriminelle uden at være blevet advaret.
En rundringning til flere efterskoler, psykologer og eksperter, som Avisen.dk har foretaget viser, at den er gal med samarbejdet mellem kommunerne og efterskolerne.
Københavns Socialforvaltning er i samarbejde med Efterskoleforeningen netop i gang med et endnu ikke offentliggjort projekt, som skal udstikke de gode retningslinier for samarbejdet mellem skolerne og kommunen.
Ekspert: "Det er noget griseri"
Og bedre samarbejde er nødvendigt, lyder det fra blandt andet psykolog Knud Erik Pedersen, som i mange år har beskæftiget sig indgående med anbragte børn og unge.
”Der er ingen tvivl om, hvem der betaler regningen. Det er de svage unge. Det er noget griseri,” siger Knud Erik Pedersen.
Antallet af unge med svære psykiske eller sociale problemer svinger fra skole til skole og fra årgang til årgang. Nogle steder er der tale om en eller to på en årgang, andre steder op imod halvdelen af elevflokken.
Projektet fra Københavns socialforvaltning og Efterskoleforeningen slår fast, at kommunerne skal blive bedre til at fortælle efterskolerne om de problembørn, de sender af sted, så skolerne er forberedte og kan hjælpe de unge bedst muligt.
Ellers risikerer man, at opholdet bliver ren opbevaring af de socialt belastede unge, og at mange af dem dropper ud.
Problembørn 'forklædes' som almindelige unge
Rundt om på landets efterskoler har man længe været bekendt med skyggesiden af den virkelighed, rapporten beskriver. Lærere og forstandere føler sig svigtet over at skulle takle elevernes tunge problemer i blinde.
[pagebreak]
”Vi kan ikke tage hånd om problemer, vi ikke ved eksisterer. Hvis vi er fire måneder om at opdage, hvad der er galt og yderligere fire måneder om at komme igennem til kommunen, er det for sent. Så bliver Sorteper sendt videre,” fortæller tidligere efterskolelærer Elisabeth Berg, der sammen med to forskere påpegede problemet allerede tilbage i 2009.
Hun bakkes op af både Efterskoleforeningen og De Frie Skolers Lærerforening, der organiserer fri- og efterskolelærere. Begge organisationer peger på, at socialt belastede unge ’forklædt’ som almindelige elever har været et stort problem i årevis.
"Hvor svært kan det være?"
Hos Kommunernes Landsforening (KL) melder man hus forbi. Kommunen må nemlig ikke advare efterskolen om en kommende elevs stofmisbrug eller fortid på specialskole. Så med mindre forældrene går med til at fortælle skolen om barnet, har kommunen tavshedspligt.
”Det må vi ikke ifølge loven,” påpeger Jane Findahl (SF), formand for KL’s børne- og kulturudvalg.
Hun kaster dermed bolden retur til efterskolerne med opfordring til, at de kommunikerer bedre med forældrene, hvis de vil undgå ubehagelige overraskelser.
Men den udmelding møder skarp kritik fra Efterskoleforeningen, der pointerer, at kommunerne ikke kan løbe fra deres ansvar.
”Det nytter ikke noget, at kommunerne dækker sig ind under tavshedspligten. Uden oplysningerne risikerer vi, at skolen ikke kan magte problemerne. De har en forpligtelse til at gøre det bedste for barnet. Hvor svært kan det være?” lyder svaret fra Sophus Bang Nielsen, sekretariatsleder i Efterskoleforeningen.
Hit med de unges sagsmappe!
På Fanø Efterskole har man taget konsekvensen. Efter i årevis at have oplevet, at børn med indviklede diagnoser og sociale vanskeligheder blev smuglet ind i det skjulte, tog forstanderen pegepinden i den anden hånd.
”Vi har erkendt, at når vi nu har så mange af de såkaldte ’kommunebørn’, så skal vi også blive dygtigere til at håndtere dem,” siger forstander Dorte Jager.
Det betyder, at lærerne har været på efteruddannelse og socialpædagoger er blevet ansat. Endelig er det nu også et krav, at forældre skriver under på en fuldmagt, når de indmelder deres poder, så skolen får adgang til den unges sagsmappe.
Der er i år startet cirka 27.000 unge på efterskole. De fordeler sig i tre grupper:
- Anbragte unge: Når kommunen direkte anbringer en ung, er der fuld åbenhed. I de tilfælde kommer barnet som regel på en specialefterskole. Denne gruppe udgør cirka 200-300 unge.
- Unge med tilskud: Kommunen kan vælge at betale en del af eller hele beløbet for forældre, der enten har økonomiske vanskeligheder eller har andre problemer. Kommunen har her tavshedspligt. Denne gruppe udgør en stor del af de elever, skolerne har problemer med, men indeholder også velfungerende unge. Cirka 1000 unge får betalt deres ophold helt eller delvist.
- Unge, hvor forældre betaler: Denne gruppe er langt den største og indeholder både velfungerende unge og børn med problemer, hvor forældrene selv har valgt at sende barnet på efterskole, evt. efter rådførsel med en sagsbehandler. Kommunen har tavshedspligt, selvom der er en sagsmappe på barnet eller familien. Langt de fleste i denne gruppe er dog almindelige unge.