Mor og far skal melde åbent ud om deres teenagers socialfobi, kriminelle CV eller hashmisbrug når de melder børnene ind i en efterskole.
Sådan lyder opfordringen fra både Efterskoleforeningen, Frie Skolers Lærerforening og flere efterskoler, avisen.dk har talt med.
Som status er nu, holder både kommuner og forældre ofte munden lukket om de unges problemer, fordi de krydser fingre for, at en ny skole og en ny omgangskreds vil få de unges problemer til at forsvinde.
Men det er en naiv tilgang mener både fagfolk og eksperter.
”At tro, at hvis barnet har store sociale problemer i folkeskolen går de væk af at komme på efterskole - det er at stikke sig blår i øjnene,” siger formand for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup.
Holder mund for at beskytte børnene
Den unges problem stikker nemlig ofte efter kort tid snuden frem, og så er efterskolerne dårligt stillet i forhold til at håndtere situationen. Det beskrev Avisen.dk i går.
Resultatet er, at mange unge dropper ud af skolen med et nederlag på kontoen. Dermed giver forældrenes gode intentioner bagslag.
”Forældrene tænker typisk, at barnet skal have lov til at starte på en frisk,” forklarer Uffe Rostrup.
Mange forældre tror nemlig, at det er en fordel, at den unges plettede fortid ikke hives frem i lyset, så lærerne ikke kan skelne Johnny fra specialskolen fra ressourcestærke Thomas. Men det forholder sig lige omvendt. Flere efterskoler, som Avisen.dk har talt med, mener, at den friske start kun kan lade sig gøre – og blive en succes – hvis forældrene spiller med åbne kort.
[pagebreak]
Den konklusion er uddannelsesforsker Ulla Højmark også kommet frem til, efter at have forsket i sårbare unge på efterskoler.
”Forskning viser langt hen af vejen, at det er bedst, at skolerne får de her informationer. Men de skal behandle informationerne professionelt og bruge dem til at støtte de unge, ikke stemple dem,” vurderer Ulla Højmark.
Skolerne har også bedre mulighed for at fordele de ressourcesvage elever mellem sig, hvis de ved, hvad de har med at gøre. Det giver nemlig god mening at ryste posen og blande børn med forskellig baggrund.
”Det mest optimale er en blandet gruppe med både unge med særlige behov, almindelige elever og stærke elever,” siger efterskolelærer Eva Fredslund.
Hendes erfaring bakkes op af Sophus Bang Nielsen, der er sekretariatsleder i Efterskoleforeningen.
”Almindelige efterskoler har succes med socialt udsatte børn, hvis der er omkring 10 procent af dem på skolen. Men hvis skolerne ikke er informerede om de unges behov og derfor optager en meget større andel, kan det gå helt galt,” siger Sophus Bang Nielsen.
Smid fløjlshandskerne og spørg ligeud
Fanø Efterskole er efter en årrække med ”indsmuglede” problembørn begyndt på en mere direkte tilgang til sagen. Nu spørger man ligeud forældrene til optagelsessamtalen, om barnet har nogle ting i bagagen.
”Hvis der for eksempel er en mor, vi godt kan se har haft et hårdt liv, så er vi ikke bange for at spørge, om hun har været ude i noget misbrug. Det bliver positivt modtaget, for forældrene ved godt, at vi vil deres børn det bedste,” siger Dorte Jager.
Fra efterskolerne lyder det, at de unges sagsmappe og historik bliver behandlet fortroligt. Oplysningerne bliver ikke videregivet til den unges klassekammerater og skal ikke tjene til at kæle for fordomme eller udstille de unge, men udelukkende klæde lærerne på, så de kan håndtere de unges brede vifte af problemer bedst muligt.