Socialt belastede unge dropper ud af efterskolerne. Nyt projekt peger på, at bedre samarbejde mellem efterskoler og kommuner kan være løsningen.
Generte blikke, nypoppede bumser og en tyk klat gelé i håret. Landets efterskoler fyldes i disse dage med spændte teenagere, der er revet væk fra barndomsbyen for i stedet at dele lommeregner, leverpostej og lektiehjælp med en flok fremmede.
Især for socialt belastede unge kan omvæltningen være hård. Unge med spiseforstyrrelser, misbrug, drikfældige forældre eller andre tunge problemer i rygsækken dropper ud af et efterskoleophold tre gange så ofte som gennemsnittet. Det skal et nyt projekt nu lave om på.
”Når sådan en type ung bliver skrevet ind på en efterskole, er blækket knapt nok tørt, før den unge står hjemme igen med kufferten under armen,” siger sagsbehandler Claus Emanuelsen.
Han er en af projektlederne på Projekt Mønsterbrud, der er et samarbejde mellem Københavns Socialforvaltning, Efterskoleforeningen og 10 udvalgte efterskoler over hele landet. I løbet af det seneste år har projektet holdt snor i ti efterskoleelever med svære problemer.
Skrider selv eller bliver smidt ud
Avisen.dk afdækkede i går, hvordan unge med svære problemer tabes på gulvet, fordi efterskolerne ikke får noget at vide om de unges situation.
Erfaringerne fra Projekt Mønsterbrud bliver den 13. september præsenteret på en konference i form af ti anbefalinger, der skal sikre et bedre samarbejde mellem kommunerne og efterskolerne om de udsatte unge.
Avisen.dk har allerede nu fået indblik i punkterne. Hovedtemaet er, at kommunikationen skal styrkes, for at undgå, at socialt belastede unge bliver smidt ud fra efterskolerne, selv skrider – eller på anden måde får et dårligt ophold.
[pagebreak]
”Mange af de børn har erfaring med nemt at give op, så det er vigtigt, at nogen sørger for at motivere dem til at blive,” understreger Brian Lauersen, som er lærer og pædagogisk leder på en af efterskolerne i projektet, BGI Akademiet.
Mere oplysning giver skolerne mulighed for at opkvalificere lærerne, så de kan håndtere de unges problemer. Det har man for eksempel gjort på en anden skole i projektet, Fanø Efterskole.
"Fuck dig!"
”Lærerne skal have en rummende og anerkendende tilgang til den type børn. Hvis et barn siger ’Fuck dig!’, skal læreren ikke reagere med at tænke, at barnet er en møgunge,” siger forstander Dorte Jager.
Men også de rent praktiske ting kan efterskolerne bedre tage højde for – for eksempel at stille en afskærmning op, hvis en ung lider af koncentrationsbesvær og ”uro i hovedet” eller mulighed for at sende børn med meget hjemve hjem en ekstra dag om ugen.
I projektet blev de socialt udsatte efterskoleelever tilknyttet en mentor, som skulle hjælpe dem med alt hvad den unge havde svært ved, lige fra bestilling af togbilletter til kontakt med den unges sagsbehandler eller psykolog.
Såvel Claus Emanuelsen som Efterskoleforeningen betegner projektet som en succes, hvor de udsatte unge fik et langt bedre ophold.
De håber, at flere efterskoler og kommuner vil tage erfaringerne fra projektet til sig og være med til at styrke samarbejdet og kommunikationen omkring de svage unge.
Hvor mange unge dropper ud af et efterskoleophold?
- På almindelige efterskoler dropper cirka 11 procent af eleverne ud
- På efterskoler, der er kendt for at have mange socialt belastede unge, dropper cirka 33 procent af eleverne ud
Kilde: Efterskoleforeningen.