Hvis efterskolerne vil vide, hvilke elever der har kriminalitet eller psykiske og sociale problemer med i bagagen, må de selv gå til forældrene.
I hvert fald afviser Kommunernes Landsforening (KL) at det er kommunernes ansvar at bringe oplysninger om de unges historik videre.
Selvom mange af de socialt belastede unge har en sagsmappe eller kommer direkte fra en specialskole, må kommunerne ikke fortælle noget til efterskolerne. Sagsbehandlerne har tavshedspligt, med mindre forældrene indvilliger i at dele oplysningerne om barnet.
”Mit indtryk er, at kommunerne i de fleste tilfælde opfordrer forældrene til at dele informationerne, men måske er forældrene ikke interesserede i det,” siger Jane Findahl, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg.
Det er de unge selv, som vil på efterskole
Hun afviser, at kommunerne anbringer unge på efterskole som en nem løsning. Det er forældrene og den unge, ikke kommunen, der som regel foreslår efterskoleophold – også i de tilfælde, hvor kommunen betaler, understreger Jane Findahl.
”Jeg kan sagtens forstå, at skolerne er frustrerede, hvis de får nogle børn, de ikke vil have. Men så skal efterskolerne måske finde ud af, hvad det er for en type børn, de gerne vil have, og hvad de forlanger af forældrene,” siger Jane Findahl.