Kommunerne sparer millioner ved at parkere utilpassede teenagere på efterskole. Det ender ofte galt, da skolerne ikke kan håndtere de unge.
Efterskolerne bruges som en billig skraldespand for unge, som forældre og kommuner ikke ved hvad de skal stille op med. Sådan lyder kritikken fra efterskoler og eksperter, der advarer om, at den billige løsning på lang sigt bliver dyr.
”Der er ingen tvivl om, at det handler om, hvor mange penge det koster,” siger Brian Lauersen, som er lærer og pædagogisk leder på efterskolen BGI Akademiet.
Han er blot en ud af mange, som på tæt hold har oplevet efterskolerne forsøge at takle utilpassede unge med psykiske problemer eller kriminel fortid uden at have ressourcerne til det. Han bakkes op af formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup.
Psykolog: Et vildt eksperiment på de unges bekostning
”Nogle gange virker det som om, kommunerne ikke vælger det bedste tilbud, men det billigste,” lyder det fra Uffe Rostrup.
Men det har konsekvenser, advarer psykolog Knud Erik Pedersen. Han har stor erfaring med anbragte børn og unge og vurderer, at alt for mange sendes på almindelig efterskole, selvom de hører hjemme på en institution.
”Det er skammeligt. Man lukker øjnene for problemerne. Det er et vildt eksperiment på de unges bekostning og det lider tit skibsbrud,” siger Knud Erik Pedersen, som kalder det et svigt af de svage unge.
[pagebreak]
Det er billigere at holde mund om problemerne
Og der er penge at spare for kommunerne. Hvis Ronni fra Ishøj skal på institution i et år, koster det op imod 1,2 millioner. Kan man derimod anbringe ham på en efterskole, lyder regningen på kun 400.000 kroner.
Hvis Ronni oven i købet kan undgå at blive direkte anbragt, men starte på efterskolen på almindelige vilkår, bankes prisen for kommunen helt ned på 80.000 kroner for et år.
Når der ikke er tale om en anbringelse, får efterskolen nemlig ikke automatisk ekstra bevillinger for at modtage Ronni. Og hvis ingen fortæller skolen om Ronnis problemer, forudsætter skolen, at han kan indgå i en almindelig hverdag på lige fod med andre børn. De søger derfor ikke kommunen om ekstra midler og er som udgangspunkt heller ikke berettiget til dem.
Måtte ikke vide, at kommunen stod bag
Der kan derfor ligge et økonomisk incitament i kommunerne for dels at sende Ronni og hans ligesindede på efterskole frem for på institution, dels ikke at informere skolerne om Ronnis brogede generalieblad eller kringlede sind. For eksempel ved ikke at spille med åbne kort om, hvem der betaler for opholdet.
”Da jeg arbejdede som efterskolelærer, stod vi flere gange i en situation, hvor vi troede, at barnets forældre betalte for opholdet, men hvor det viste sig, at kommunen havde bestilt det. Forældrene fik tilsendt girokortet, men gik hver gang til kommunen for at få det betalt. På den måde kunne vi ikke se, at kommunen var involveret og havde dermed ingen mistanke om, at barnet havde problemer,” beretter Uffe Rostrup fra Frie Skolers Lærerforening.
[pagebreak]
Sagen er bare, at børn som Ronni ofte ikke kan indgå på lige fod med skolens andre børn. Problemerne stikker før eller siden snuden frem, og så står efterskolen alene med opgaven uden at have lærertimer og penge nok til at kunne løse den tilfredsstillende.
"Så kan de tage deres unge et andet sted hen"
Konsekvensen er, at de belastede unge tabes på gulvet. Tre gange så mange afbryder opholdet på efterskolen som gennemsnitseleven – enten fordi den unge bryder skolens regler og bliver smidt ud, eller fordi den unge vælger selv at droppe ud.
”Der er rigtig mange, som får en kæmpe nedtur og enten bakker ud eller bliver smidt ud. Opholdet bliver dermed et nederlag for de svage unge, og man risikerer at gøre ondt værre,” advarer psykolog Knud Erik Pedersen.
På Fanø efterskole har man flere gange oplevet, at kommunerne skjulte en potentiel elevs vanskeligheder.
”Der er kommuner, som forsøger at fedte noget af på os. Men så er jeg benhård. Så kan de tage deres unge et andet sted hen. Og det siger jeg for barnets skyld,” siger forstander Dorte Jager.
Hun tilføjer, at skolen ofte må ud i et økonomisk tovtrækkeri med kommunen for at få ekstra ressourcer til de problematiske børn.
Kommunernes Landsforening (KL) afviser problemet med henvisning til tavshedspligten.
Så meget koster det kommunen at anbringe en ung med problemer:
- Et år på institution: 1,1-1,2 millioner
- Et år på efterskole som anbringelse, dvs. hvor skolen kender den unges problemer og får dækket ekstraudgifter hos kommunen: 400.000
- Et år på efterskole på samme vilkår som andre børn, dvs. hvor skolen IKKE kender den unges problemer og dermed ikke får ekstra bevillinger: Mellem 35.000 og 80.000 af forældrenes indtægt
Kilde: Kommunernes Landsforening og Efterskoleforeningen.