Jesper Grunwald er journalist, blogger og taxichauffør. Han er født i 1954 og og har taget hele dannelsesrejsen fra sin opvækst i et grundtvigsk, borgerligt landbo-hjem på Bornholm til en lang karriere i Danmarks Radio med en håndfuld cheftitler. Nåede at blive ridder af Dannebrog, inden han sagde op. I dag realiserer han en gammel drøm om at være taxachauffør. Det sker I den sølvgrå Mercedes med det grønne logo . Med frie arbejdsforhold og udstyr til at skrive og fortælle historier fra den fire-hjulede virkelighed. Det blev til bogen JEG ER BARE TAXAMAND sidste år. I Ekstrabladet EKSTRA om søndagen. På hans blog www.taxamand.dk. Og så her i avisen.dk, hvor han har sin egen blog: Et kig på Danmark og verden gennem forruden på en Mercer....
- Vælgerne har altid ret. Altså, det er jo meningen med en demokrati - det er jo at: Vælgerne har ret!
Ordret og helt præcist sagt af den socialdemokratiske gruppeformand, Henrik Sass Larsen, i juni 2015, da soserne tabte regeringsmagten. Store fugtige øjne. Sass gik i sort for åben skærm, og lignede en, der havde drukket et anseeligt antal fadøl.
Ha-ha-ha, sagde fjenderne. For nu var Henrik og partiet et stykke tid afskåret fra at gøre grin med Løkke Rasmussens levevis og de skide fadbamser.
Jeg var lige så hovedrystende som langt de fleste kunder i min taxa. Altså for helvede! Er det ikke OK at drikke sig en ordentlig, vemodig skid på, når man har tabt kampen? Det ville vi andre også have gjort. Det tjener da til mandens bedste, når man betænker de gamle pletter fra den politiske hjemmefront og rockermiljøet i Køge.
Måske er han ligesom os selv. Nogle gange en ORDENTLIG fiasko - og så ta’r vi den derfra. Den brandert skadede ikke potentielle støtter i fremtiden. Han kunne være manden, der fik mig til at gøre den samme fejltagelse, som jeg har gjort tre gange ved folketingsvalg, siden jeg var SF-medlem nogle år i slut-70’erne.
JEG STEMTE socialdemokratisk – og jeg bruger alene begrebet 'fejltagelse' møntet på mig som person. Jeg fortrød efter et stykke tid, at jeg havde stemt, som jeg gjorde. Jeg var med til at stemme Thorning-regeringen ind. Ikke via de radikale, som jeg faktisk var medlem af på det tidspunkt – men dengang en direkte stemme på Socialdemokraterne. Jeg fortrød det bitterligt, da angrebet kom på skolelærerne og folkeskolen. Primært på lærernes ret til fri tilrettelæggelse af deres forberedelsesarbejde.
Alle har talt meget om fejltagelsen ved ikke at have afstemt med de radikale - men kun med SF, inden Helle Thorning kunne danne sit kabinet. Det kostede alt for megen arvegods hos SF, da Vestager skulle ind i varmen efter valget.
I kender historien …
Men hos mig var det med den dårlige forberedelse ikke det værste. Jeg havde jo også svært ved ikke at unde de radikale succes.
HOVEDET PÅ SØMMET var hele dette spark fremad for djøficeringen. Magten siver ud af parlamentet og dets politikere og over i den nye, offentlige ledelse. Modern Public Management. Hele ”statskundskabsgørelsen” af politik. Markedsgørelsen.
Cand. scient pol.’erne kan give det, som vi alle ønsker os i svære tider: En objektiv løsning. Noget indiskutabelt. Problemet er bare, at politik ikke alene er objektivitet – tal og grafer og budgetter. Politik er nogle gange at gå en anden vej end den økonomiske og selvudnævnt objektive. Den værdikamp, som det borgerlige Danmark har overtaget lederskabet af.
Jeg siger bare ordene DF og Pia – og så gider jeg ikke deltage i det selvpiskeri på venstrefløjen. Men jeg må erkende, at den fejlanalyse, at ”… stuerene, det bli’r I aldrig …” – det var den dårligste spådom i rød blok i årtier. Og vel værst af alt for socialdemokraterne selv. Dels har partiet måttet bide Nyrups gamle ord i sig – og dels det, at de måtte rykke S et godt stykke til højre i flygtninge- og migrationspolitikken for at stoppe siveblødningen af arbejdervælgere til DF.
OM DET NU er en konsekvens af forvaltningsstudiet på RUC, der aldrig blev afsluttet, - eller det virkeligt var det politiske blod, der bankede i årerne? Jeg ved det jo ikke, men jeg har altid godt kunne lide noget af ”den vrede dreng” – en smule upassende Henrik Sass Larsen.
Ikke en djøfer.
Og det var altså derfor, jeg pludselig ikke kunne afskrive risikoen for at stemme socialdemokratisk, da den karismatiske Sass stod der for åben skærm og var skide fuld og på rulleskøjter – og for en gangs skyld et levende menneske i det politiske teater.
Men så gør de det igen! Går ud og slår nogle af de mennesker i hovedet, som faktisk er potentielle støtter og vælgere. Gruppeformanden modtager Alternativets succes med den kendte, socialdemokratiske krabask. Og det efter fire regeringsår, hvor der blev arbejdet hårdt og skabt resultater – hvorefter der folkelige projekt blev sat over styr. Thorning-regeringen evnede ikke at blive genvalgt.
Om det er kommunikationsfolkene?
Om det er spindoktorerne?
Mange politiske analytikere – også her i avisen.dk – er enige: Sass og socialdemokraterne må slå til og få sluppet noget tom luft ud af den ballon, der hedder Alternativet. De er gennemskuede. De er tæt på ikke at være stuerene på grund af bedrag!
JEG ER bare Taxamand og ikke et talerør for det danske folk.
Og jeg forstår ikke, at det skulle gavne Socialdemokraterne at fortælle en relativt stor gruppe af potentielle vælgere, at vi er helt galt afmarcherede i vores fascination af Alternativet og partiets evne til at bryde den rituelle, politiske debat i Danmark. At vi må reformere den politiske debat, når end ikke den mest veluddannede politiker-generation i mands minde mødes med massiv, politisk skeptisk. At det er ok at gå lidt ad Kaospilotvejen.
Selv er jeg fra 70’erne og kan da i den grad li’, at der er noget uhøjtideligt ”flipperi” i partiet.
- Og hvad er så modsvaret på Sass Larsens lidt kardinal-agtige belæring om, hvad der er sandt, og hvad der er bedrag i dansk politik?
Jeg kunne spørge, om socialdemokraterne er ved at begå samme brøler på venstrefløjen, som de gjorde på højrefløjen, da de ikke tog DF alvorligt?
Det ville godt nok være ærgerligt.
Men svaret er vel bare:
- Det skal vi sgu nok selv finde ud af!
Sagt lige så præcist som Henrik Sass Larsens sørgmodige, berusede ydmyghed på skærmen for snart et år siden:
- Vælgerne har altid ret!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.