På den lungemedicinske afdeling, hvor Hanne Hansen arbejder, er man blevet fritaget for strejke. Færre hænder ville være helt uforsvarligt, påpeger hun.
- Da vi skulle lave nødberedskab, opdagede vi, at det ikke kan lade sig gøre, for vi er dybt afhængige af at bruge vikarer og timelønnede.
Sådan siger den 59-årige SOSU-assistent Hanne Hansen, der har arbejdet på Odense Universitetshospital (OUH) i 33 år og er lokal tillidsmand på en lungemedicinsk afdeling.
Det er langt fra kun på hendes afdeling, at der er sosu'er, som er blevet undtaget fra at strejke eller blive lockoutet.
Avisen.dk kan torsdag fortælle, at det er sket på en række afdelinger i ældreplejen og på sygehusene. Årsagen er, at mange afdelinger har en daglig bemanding, som er fuldstændig identisk med et nødberedskab. Andre steder er der for få fastansatte, oplyser fagforeningen FOA, der blandt andre organiserer SOSU-assistenter.
Sosu'erne på OUH er ikke blevet varslet lockoutet, men assistenterne fra FOA-gruppen har været udtaget til strejke. Der skal dog stadig være nødberedskaber, der sikrer, at syge får livsnødvendig behandling under en konflikt. På OUH er der seks afdelinger, hvor sosu'erne nu er undtaget fra nødberedskabet, hvis der kommer en strejke.
Ikke fagligt forsvarligt
Bemandingen på Hanne Hansens afdeling svinger afhængigt af, hvilken erfaring de vagtsatte har. På en vagt er der altid mellem en til tre sosu'er om dagen, en til to sosu'er om aftenen og mindst en sosu tilstede om natten.
Men ofte er der store huller i vagtplanen, ligesom der opstår udfordringer ved sygdom og andre akutte ting. Derfor må de omkring fire til seks dage om ugen tilkalde vikarer, skønner hun. Med jævne mellemrum må det faste personale desuden tage dobbeltvagter, så vagtplanen kan gå op.
- Vi kalder det ikke nødberedskab til hverdag, men det er et minimum fremmøde, som ikke kan være mindre. Det ville være dybt uforsvarligt, hvis vi skulle være færre på arbejde, end vi er nu. Allerede nu foregår tingene i så højt et arbejdstempo, så det er svært at komme udefra som ny, siger Hanne Hansen.
Sammen med sine kolleger har hun ansvar for meget plejekrævende og syge patienter, og derfor kan hun slet ikke se, hvordan de skulle klare deres opgaver, hvis den normale bemanding blev skåret yderligere i tilfælde af en konflikt.
- Vask kan vente en dag, men der er nogle livsvigtige opgaver og kontroller, der skal udføres. Og der er grænser for, hvor længe folk kan sejle i deres eget skidt, siger hun.
Lav bemanding og mange løstansatte
Foreløbigt er det meldt ud, at man på nogle afdelinger på Bispebjerg Hospital og Holbæk Sygehus ikke har bemanding nok til at stille med et nødberedskab.
På Køge Sygehus, Regionshospitalet Horsens og Odense Universitetshospital (OUH) har man også måttet undtage afdelinger fra strejke eller lockout, fordi et nødberedskab vil svare til den daglige bemanding. Og der kan stadig komme flere sygehuse til, vurderer man i FOA.
På OUH er det en blanding af for lav bemanding og for få fastansatte, der gør, at flere afdelinger er blevet undtaget fra at skulle strejke, forklarer Helle Nørlem, der er fællestillidsrepræsentant på SOSU-området på OUH.
- Arbejdsgiverne vil ikke fastansætte flere og siger, at de hellere vil have dem, de kan kalde ind, når der er travlt, siger hun.
Håber det giver stof til eftertanke
Hanne Hansen og hendes kolleger er blevet kreative i forhold til, hvordan hverdagen kan hænge sammen, fortæller hun. Men de forskellige smuthuller kan de ikke benytte under en strejke. Konfliktreglerne betyder nemlig, at et nødberedskab skal bestå af fastansatte, så vikarer og andre, der ikke er fastansatte, må ikke indgå i et nødberedskab.
- Den her strejke og lockout har tydeliggjort problemet, for i det øjeblik, hvor vi ikke må arbejde ekstra eller tage dobbeltvagter, er det umuligt at få vores hverdag til at hænge sammen, pointerer Hanne Hansen.
- Men jeg vil da håbe, at det bliver lidt af en øjenåbner for vores arbejdsgivere i regionerne og helt ind på borgen, at der faktisk er så mange steder rundt om i landet, hvor man ikke engang kan stille med et nødberedskab. Politikerne må tænke over, hvad vi byder vores syge mennesker og os, der skal arbejde under de forhold, siger hun.