På sygeplejersken Mette Guldals afdeling kører personalet så meget på pumperne, at hun ser en strejke som et nødvendigt onde.
Hvis de igangværende overenskomstforhandlinger munder ud i strejke og lockout, er den 28-årige sygeplejerske Mette Guldal en af de offentligt ansatte, der vil mærke konflikten.
Hun arbejder på Sårcenteret på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i Hovedstaden, som er udtaget til strejke og derfor risikerer at skulle køre med et såkaldt nødberedskab. De særlige beredskaber skal sikre, at alle livsvigtige opgaver stadig varetages under en konfliktperiode.
Som tillidsrepræsentant er Mette Guldal med til at lave nødberedskabet for sin afdeling, og hun er bekymret for, hvordan planen skal gå op, da de er få fastansatte sygeplejersker.
- Det er helt klart, at vi er nede på så få medarbejdere, at man tænker, om det overhovedet lader sig gøre. Vi kommer til at køre med nødberedskabet, hvis vi skal strejke, men der skal ikke gå meget galt, før vi ikke kan holde det, fordi vi er så få på arbejde i forvejen, siger hun til Avisen.dk.
Daglig bemanding og nødberedskab er ens
Mens Mette Guldals afdeling godt kan mønstre et nødberedskab, har man på en lang række sygehuse været nødt til at kaste håndklædet i ringen.
Sygeplejersker på 292 afdelinger, afsnit og specialfunktioner på sygehusene er taget ud af en eventuel fremtidig lockout, oplyste Danske Regioner torsdag ifølge DR. En af årsagerne er blandt andet, at nødberedskaberne flere steder består af det samme antal medarbejdere som i det daglige.
På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er der enighed mellem de lokale forhandlingsparter og sygehusledelsen om, at 60 procent af de afsnit og afdelinger, der oprindeligt var udtaget til lockout, bliver undtaget, hvis en storkonflikt bliver en realitet. Det fremgår af et notat fra Dansk Sygeplejeråd.
På Mette Guldals afdeling vil der være færre patienter indlagt under en konflikt, da halvdelen af dem ikke er indlagt til akutte operationer og behandlinger. Men selvom Mette Guldal og hendes kolleger er klar med et nødberedskab, vil bemandingen under en konflikt ikke adskille sig markant fra dagligdagen, forklarer hun.
- Vi er vant til i forvejen virkelig at være presset og skulle tænke på, hvad der er akut og ikke akut, og hvordan kan vi spare eller gøre tingene hurtigt og mere effektivt. Vi er vant til den slags tanker, så det kommer der ikke mere af under et nødberedskab, siger hun og understreger, at de ansatte kæmper for at få flere hænder i det daglige.
Ingen ekstra fridage
På en almindelig hverdag er der fire til fem sygeplejersker på Sårcenteret, men derudover hjælper kliniske specialister og vikarer med de mange ekstra opgaver. I nødberedskabet vil der være tre sygeplejersker, mens de løstansatte ikke må indgå i vagtplanerne, fortæller Mette Guldal.
- Arbejdsmiljøet er ikke fantastisk under et nødberedskab. Tidligere har man nok tænkt, at en masse kan holde fri og ligge på en græsplæne og gå til demonstrationer, men når man skal bruge alle medarbejdere til et nødberedskab, er det ikke sådan, virkeligheden ser ud, siger hun.
Det er Mette Guldals oplevelse, at mens mange sygeplejersker til at starte med var betænkelige ved udsigten til en konflikt, er langt de fleste i dag overbeviste om, at det er en vigtig kamp at tage, fordi hverdagen er så travl.
- Det er helt klart noget, vi bliver nødt til at gøre, for vi bliver så presset i hverdagen, så budskabet med 'nok er nok', er virkelig noget, folk føler. Vi kan simpelthen ikke skæres mere eller blive presset mere på vores arbejdsmiljø, siger hun.
Travlhed rammer de syge
Særligt når der er sygdom blandt personalet, må sygeplejerskerne løbe ekstra stærkt, og det går udover den pleje og omsorg, de skal give til patienterne.
- Det kan være, at de i stedet for at komme ud på et rigtigt toilet, får et bækken eller en kolbe inde i sengen. Og i stedet for, at vi mobiliserer dem til at komme op i dagligstuen, får de mad i sengen og sådan nogle ting, siger Mette Guldal og uddyber:
- I forvejen er der ikke mange, der får vasket hår eller kommer i bad på en travl hverdag. Det er heller ikke sikkert, at de får internetkoder eller den ekstra proteindrik eller det ekstra vand i en kande.
Direktør: Akut syge vil ikke mærke ændring
Vicedirektør på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Kirsten Wisborg, erkender, at hverdagen på hospitalet er rigtig travl.
Men hun understreger i en mail til Avisen.dk, at man på hospitalet behandler mange patienter og vedvarende arbejder på at give alle patienterne den bedste behandling.
"En del af vores patienter er svært og akut syge. De patienter skal vi til enhver tid kunne tage vare på – også i en konfliktsituation, hvor der er færre medarbejdere på arbejde. Derfor vil patienter, der ikke er akut syge, under en konflikt opleve, at de får deres tid til undersøgelse eller behandling udskudt, til konflikten er overstået," skriver Kirsten Wisborg.
Læs Avisen.dk’s dækning af OK18