Hans Engell ikke i tvivl: Løkke fedter for lønmodtagerne

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) dækker sin ryg frem til næste valg ved at øremærke statens store økonomiske besparelser til velfærd i en eventuel konflikt, vurderer politiske kommentator Hans Engell.
Lars Løkke Rasmussen (V) dækker sin ryg frem til næste valg ved at øremærke statens store økonomiske besparelser til velfærd i en eventuel konflikt, vurderer politisk kommentator Hans Engell.
Lars Løkke Rasmussen (V) dækker sin ryg frem til næste valg ved at øremærke statens store økonomiske besparelser til velfærd i en eventuel konflikt, vurderer politisk kommentator Hans Engell. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Når Løkke kommer med en melding om, at lockout-milliarderne ikke skal bruges til skattelettelser, men til at styrke velfærden, så er det selvfølgelig fordi Løkke er ude og fedte for lønmodtagerne. Det er selvfølgelig, fordi han vil ikke løbe risikoen for at regeringen beskyldes for at spekulere i at øge statskassen med mange hundrede millioner i en konflikt.

Sådan siger Hans Engell om den velfærdspulje statsminster Lars Løkke Rasmussen i dag har annonceret.

Velfærdspuljen skal ifølge Lars Løkke Rasmussen sikre, at de penge, staten måtte spare i en storkonflikt, bliver brugt på velfærd. Der er ifølge statsministeren tale om en besparelse på 250 mio. kr. om dagen. Det skriver DR.

Hans Engell tror på Lars Løkke, når han siger, at han ikke ønsker en storkonflikt, men han er heller ikke tvivl om, at regeringslederen har folketingsvalget i 2019 for øje, når den store besparelse på en eventuel konflikt bliver øremærket velfærd.

- For Lars Løkke er det her en helt afgørende situation, for ender vi en storkonflikt vil det kaste meget lange skygger over hele det politiske Danmark, fortæller han og fortsætter:

- På den eller den anden måde vil det være baggrundskulisse, når vi styrer frem mod et kommende folketingsvalg, og der er ingen tvivl om, at et regeringsindgreb vil styrke fløjene i i et folketingsvalg, fortæller Hans Engell til Avisen.dk

Begge fløje taber på en storkonflikt

Hans Engell mener, at de to store partier, Venstre og Socialdemokratiet, vil blive de store tabere i en konfliktsituation.

- Jeg tror ikke på, at Løkke skulle spekulere i en konflikt, fordi Socialdemokratiet kommer i vanskeligheder. Sagen er den, at havner vi i en storkonflikt vil Venstre og Socialdemokratiet være de to partier, som har mest at tabe. Hvis der er to partiledere, som har mest interesse i, at konflikten bliver løst, er det Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen, vurderer han.

50/50 risiko for konflikt

Selvom Lars Løkke forsøger at sende et tydeligt signal til vælgerne om, at han bestemt prioriterer velfærd, er meldingen om velfærdspuljen til gengæld ikke noget fingerpeg, om konflikten kommer eller ej, vurderer Hans Engell.

- Alle jeg har talt med, som ved noget om, hvad der foregår, bedømmer risikoen for en konflikt til 50/50, afslutter han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.