Der er behov for et grundigt eftersyn af ressourceforløb. Det siger arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet, Tanja Dall, som i øjeblikket forsker i netop ressourceforløb.
- Grundlæggende er ressourceforløb en supergod idé. Vi har en målgruppe med komplekse problemstillinger, der har brug for en tværfaglig indsats. Så er spørgsmålet, hvordan det fungerer i praksis, siger Tanja Dall.
Og i praksis er der langt mellem succeserne. Det viser en evaluering af reformen af førtidspension, som Beskæftigelsesministeriet netop har offentliggjort.
For mens henholdsvis 85 og 86 procent af borgerne, der fik tilkendt førtidspension eller fleksjob, er meget tilfredse eller tilfredse med det, er det tilsvarende tal for de 21.400 mennesker på de nye ressourceforløb blot 45 procent.
Resultaterne er heller ikke prangende, og når man ser på de 11.600 danskere over 40 åri ressourceforløb. Her har kun 26 procent fået større tro på, at de kan komme i arbejde eller i uddannelse. Og generelt set viser evalueringen, at både tro på egne evner og tilfredshed med forløbet er markant lavere blandt borgere i ressourceforløb frem for borgere i fleksjob eller på førtidspension.
Ifølge Tanja Dall er det en skam. For der var brug for en tværfaglig indsats målrettet denne gruppe borgere tilbage i 2012, og der er masser af gode elementer i ressourceforløb, mener hun.
- Der er gode ting i ressourceforløbet, men man kom simpelthen for sent i gang, og det rammer især de plus 40-årige, der for det meste allerede har været i gang med lange forløb. Det mindsker yderligere potentialet ved et ressourceforløb, siger Tanja Dall.
Er det en fejl, at ressourceforløb også er for borgere over 40 år?
- Ja og nej, for der er gode elementer i det, men det kommer for sent i gang. Samtidig har man virkelig snævret adgangen til førtidspension ind, og det betyder bare, at der er en gruppe borgere, hvor man allerede fra starten af har kunnet regne ud, at det var der, det ville ende, siger Tanja Dall og fortsætter:
- Vi skal have sorteret de folk, som er berettiget til en førtidspension, hurtigere fra.
Oprindelig var målet med ressourceforløb at få sårbare borgere i arbejde eller i uddannelse. Ifølge evalueringen er beskedne 2,3 procent af borgerne over 40 år kommet i ordinær beskæftigelse eller uddannelse.
Udsigtsløse ressourceforløb
Avisen.dk har tidligere beskrevet de omdiskuterede praktikker, hvor syge borgere bliver sendt i arbejdsprøvning med en seng, som de kan hvile sig på. Senest Lars Nielsens historie: Lars i sengepraktik i kold lagerhal: "Det er fandeme ikke menneskeligt"
Fortællingen er langt fra enestående, siger Tanja Dall, der pointerer, at lovgivningen langt hen ad vejen har bundet kommunernes hænder:
- I min forskning har jeg ligeledes set rehabiliteringsteams i kommunerne, der har sagt: "Ja, vi ved jo godt, at det ender med en førtidspension, men vi er nødt til at gå ressourceforløbet igennem". Det virker som en kæmpe omvej, men reglerne er blevet strammet i en sådan grad, at det er nødvendigt.
Ressourceforløb blev indført med reformen af førtidspension fra 2012. Det blev indført som et nyt mellemled mellem førtidspension og ydelser som kontanthjælp og sygedagpenge.
Formålet er på sigt at få borgeren i arbejde eller uddannelse.
Selve indsatsen er individuel og tværfaglig. Dermed modtager borgeren ideelt set en skræddersyet indsats.
Ressourceforløb varer som udgangspunkt mellem et og fem år, men kan blive stoppet før tid, hvis kommunen mener, at borgerens arbejdsevne er blevet fuldt ud undersøgt. Ressourceforløb kan dog også påbegyndes på ny, hvis det modsatte er tilfældet.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
Dokumentationskrav skal slækkes
Det er især de plus 40-årige, der er kommet i klemme af reformen, påpeger Tanja Dall. Men problemet er faktisk ikke selve ressourceforløbet, men det såkaldte dokumentationskrav. De ældre borgere i ressourceforløb har nemlig ofte været igennem lange udredningsforløb og andre indsatser før, de kommer i ressourceforløb.
Der er behov for at se på kriterierne, som ikke er blevet ændret i mange år, mener forskeren.
- Hvis man gør det, vil det sandsynligvis løsne op for de mange udsigtsløse ressourceforløb for de især plus 40-årige, siger Tanja Dall.
Og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er enig. Tirsdag fremsatte han et forslag i Folketinget, der skal slække dokumentationskravet.
- Dokumentationskravet for at få tilkendt en førtidspension kan i visse tilfælde være opfyldt, uden at borgeren har deltaget i et ressourceforløb, skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.
- Det er blevet for svært. Den lovændring, som jeg lægger op til nu, er for at bringe lovgivningen i overensstemmelse med den hensigt, der var, siger Troels Lund Poulsen til Ritzau.
Nu skal lovforslaget forhandles med forligskredsen, der udover regeringen er Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF.
Hele evalueringen af reformen af førtidspension kan læses her.