Bergamo lufthavn i Italien blev midlertidigt lukket tirsdag, efter at en mand døde på en af lufthavnens landingsbaner.
LÆS OGSÅ: Kloak eksploderede i butik - afføring overalt
Det oplyser lufthavnen i en udtalelse ifølge Reuters.
Manden døde, mens et fly var ved at gøre klar til afgang.
Ifølge flere italienske medier og det italienske nyhedsbureau Ansa blev manden "suget ihjel" af flyets motor.
Dødsårsagen er dog ikke bekræftet af officielle kilder.
I udtalelsen fra lufthavnen står der, at flytrafikken blev indstillet mellem klokken 10.20 og 12 "på grund af et problem, der opstod på taxibanen".
En efterforskning er ifølge lufthavnen startet.
LÆS OGSÅ: Smuglede pytonslanger i underbukserne - men ak!
En talsperson for lufthavnen bekræfter, at en mand er død og tilføjer, at han hverken var en passager eller ansat i lufthavnen.
Lufthavnen i Bergamos officielle navn er Orio al Serio International Airport.