Når 13 børnehavebørn bliver passet af en enkelt voksen, får børnenes mødre og fædre tid til at gå på arbejde og tjene penge.
Den samfundsgavnlige effekt af en sådan ordning er til at forstå, men ikke desto mindre mangler den i regnestykkerne, når Finansministeriet holder styr på statens husholdning.
Derfor efterlyser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en ny tilgang, når økonomerne ser på de offentlige udgifter.
- Der er jo nogle positive virkninger af for eksempel udgifter til børnepasning. Men indtil videre tager de økonomiske modeller kun højde for, at skattetrykket påvirker vores arbejdsudbud og velstand negativt. Man burde også indregne udgiftssiden, siger chefanalytiker Martin Madsen til Newspaq.
Han henviser til, at Danmark er et af verdens rigeste lande, selvom vi har verdens højeste skattetryk og offentlige sektor.
- Ifølge de økonomiske modeller burde vi være helt i hundene med de høje skatter og en stor offentlig sektor. Men vi er faktisk et af verdens rigeste og mest konkurrencedygtige lande. Og en af årsagerne er jo, at vi ikke hælder skattekroner ned i kloakken. Vi bruger dem langt hen ad vejen på produktive investeringer, siger han til Newspaq.
Et andet eksempel er værdien af uddannelse. Får man en uddannelse, er man i mindre fare for at havne i ledighed, ende på førtidspension eller trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet.
- Vi kan se, at får man en uddannelse frem for at være ufaglært bliver man 12 år længere på arbejdmarkedet, selv når tiden til uddannelse er regnet fra. Og sådan kan man blive ved. Men det tager regnemodellerne altså ikke højde for, siger Martin Madsen.
Hos hovedorganisationen FTF, der organiserer 450.000 offentligt og privat ansatte, efterlyser formand Bente Sorgenfrey også en mere nuanceret tilgang til det offentlige forbrug.
I dag har FTF søsat en kritik af regeringen, der sidder midt i forhandlingerne om næste års finanslov. Som de økonomiske vismænd har påpeget, kunne regeringen bruge fem milliarder kroner mere i det offentlige uden at komme i konflikt med EU's budgetkrav, der pålægger Danmark højst at bruge 0,75 procent af bruttonationalproduktet på den offentlige sektor.
- Det er vigtigt at passe på pengene og holde orden i eget hus. Men vi skal ikke blive så restriktive, at vi bremser muligheder for at få vækst og dermed opsving i det danske samfund. Så der er god grund til at se efter, om regnemetoderne er de rigtige, siger hun.
Finansminister Bjarne Corydon skriver i en mail til Newspaq, at regeringen er i gang med at få regnemetoderne "grundigt belyst". Regeringen har sat sig nye mål om økonomisk vækst på 2,25 procent i gennemsnit fra 2014 til 2020. Og heri indgår beregninger af dynamiske effekter af det offentlige forbrug.
- Med afsæt i den nye vækstmålsætning om øget produktivitet i den private sektor pågår der nemlig et arbejde med at udarbejde generelle analysemodeller vedrørende initiativers bidrag til strukturelt BNP, som også vil inkludere en vurdering af væksteffekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer, skriver Bjarne Corydon.
Også parametret produktivitet vil indgå i planlægningen af den økonomiske politik på sigt.
- Ja, faktisk er dette arbejde mere vidtrækkende, end det vi forestillede os i regeringensgrundlaget, idet vi som sagt også måler på et nyt parameter i planlægningen af den økonomiske politik, nemlig produktivitet, lyder det fra finansministeren.
Newspaq