Se hvad DIN uddannelse er værd for samfundet
Det er en overskudsforretning, at danske studerende kvit og frit kan sidde med næserne i bøgerne. (Foto: FOTO: Polfoto arkiv/Niels Christensen)
Ny opgørelse viser, at al uddannelse er en god forretning på samfundet. Her er listen over værdien af forskellige uddannelser.

En uddannet maskinmester bidrager med 4,2 millioner kroner, en journalist med 5,5 millioner kroner og en læge med 14,4 millioner kroner.

Selv de udskældte humanister fra universiteterne - for eksempel historikere, filosoffer og litterater, bidrager med 5,3 millioner kroner - og arbejder næsten ni år længere, end hvis de aldrig havde plantet sig foran bøgerne.

Selv om uddannelse er gratis, er det en knaldgod overskudsforretning for Danmark. Det viser en ny opgørelse lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Listen herunder viser, hvor meget de enkelte uddannelser i gennemsnit bidrager til samfundsøkonomien.

Første tal viser i millioner kroner, hvor meget personer med den nævnte uddannelse i gennemsnit bidrager til fælleskassen.

Andet tal viser, hvor mange år personen med den nævnte uddannelse er længere på arbejdsmarkedet i forhold til, hvis de ikke havde taget en uddannelse.

 

Korte videregående uddannelser:

Gennemsnit 3,5 mio. kr. | 9,1 år

  • Multimediedesignere, tolke 3,0 | 8,1
  • Kunstnere 0,2 | 2,3
  • Markedsførings- og finansøkonomer 5,1 | 12,7
  • Datamatikere, merkonomer 4,4 | 13,1
  • Maskintekniker, andre teknikere 3,0 | 7,6
  • Laboranter 3,4 | 11,1
  • Økonomaer, teknologer 2,5 | 6,9
  • Jordbrugsteknolog, landbrugstekniker 2,0 | 10,1
  • Farmakononer 3,4 | 10,9
  • Fængselsbetjente, politibetjente 3,6 | 9,1
  • Øvrige korte videregående uddannelser, KVU 3,0 | 5,7

 

Mellemlange videregående uddannelser:

Gennemsnit 4,7 mio. kr. | 9,4 år

  • Pædagoger 2,8 | 7,8
  • Lærere 4,8 | 9,6
  • Journalister og bibliotekarer 5,5 | 10,3
  • Sprog/formidling bach., MVU 4,1 | 9,0
  • Andre MVU (bl.a. skuespillere, designere, jordmødre, tandplejere) 3,0 | 7,0
  • Socialrådgivere 4,5 | 11,9
  • HD/HA-uddannede 9,8 | 9,1
  • Tekniske i øvr., MVU 3,3 | 6,1
  • Bygningskonstruktører 3,2 | 5,8
  • Diplomingeniører 6,6 | 9,5
  • Diætisister, ernæringsuddanneler 3,0 | 8,4
  • Maskinmestre 4,2 | 6,0
  • Bioanalytikere 4,4 | 12,0
  • Sygeplejesker, radiografer 4,2 | 9,8
  • Ergoterapeuter, fysioterapeuter 4,1 | 10,6

 

Lange videregående uddannelser:

Gennemsnit 9,0 mio. kr. | 10,7 år

  • Pædagogiske universitetsuddannelser 5,6 | 9,7
  • Humanistiske kandidater 5,3 | 8,6
  • Kunstneriske kandidater 2,5 | 5,1
  • Matematikere, fysikere 7,2 | 9,0
  • Økonomer 13,7 | 10,9
  • Jurister, politologer 12,3 | 12,9
  • Socialvidenskab, forvaltning, sociologi, psykologi 5,8 | 11,0
  • Civilingeniører 9,8 | 9,8
  • Arkitekter 3,8 | 8,6
  • Andre LVU (bioteknologi, folkeskolesundhed, humanernæring m.m.) 6,7 | 7,5
  • Dyrlæger, jordbrugsøkonomer 5,7 | 10,6
  • Læger 14,4 | 13,5
  • Tandlæger, farmaceuter 9,8 | 10,4
via Listen To News