Antallet af danskere, der mister retten til sygedagpenge, stiger markant.
Har man fået sygedagpenge i over 52 uger, så havner man efter gældende regler på kontanthjælp, og det gør flere og flere. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der er sket en stigning på cirka 20 procent fra 2010 til 2012.
Sidste år mistede over 10.000 danskere deres sygedagpenge, fordi de ramte loftet på 52 uger.
En uheldig udvikling, lyder det fra en ekspert i socialret.
"Det betyder jo, at man står med et forsørgelsesproblem af større dimensioner, end man hidtil har gjort. De syge lægger sig jo ikke hensynsfuldt til at dø, når de 52 uger er gået. De lever videre, og de skal have noget at leve af, og det er det, der er problemet," siger Kirsten Ketscher, der er professor ved Københavns Universitet.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har netop genoptaget de politiske forhandlinger om en reform på området. I regeringsgrundlaget lovede regeringen helt at fjerne sygedagpengeloftet, men de borgerlige partier stritter imod. V, K, DF og LA frygter, at de langtidssyge vil blive på sygedagpenge på ubestemt tid, hvis der ikke er et loft.
"Det er en katastrofe"
I Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse har socialrådgiverne haft en fornemmelse af, at flere og flere har mistet deres sygedagpenge.
"Vi har oplevet en stigning i det, vi kalder sorte-hul-sager, hvor kommunerne lukker sygedagpengekassen i, selvom der er en anerkendelse af, at vores medlemmer er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom," siger socialrådgiver Claus Schou.
Han nævner et aktuelt eksempel på et kvindeligt medlem med mand og fem børn.
"Hun er ikke rask, hvilket kommunen erkender, men hun står alligevel til at miste sine sygedagpenge, fordi prognosen er diffus. Det bliver svært for den familie at få tingene til at hænge sammen, når der ikke længere er to, men alene en indtægt at leve af," siger han.
Ifølge FTF, der er hovedorganisation for blandt andet sygeplejersker og politibetjente, er det afgørende, at politikerne gør op med loftet under de aktuelle forhandlinger.
"Det er en katastrofe, at 20 procent flere nu mister deres forsørgelse. Det mest rimelige er at fjerne loftet. De her mennesker er ikke syge for sjov," siger Bente Sorgenfrei, der er formand for FTF.
Forskel på syge
Regeringens udspil til en sygedagpengereform fjerner loftet for sygedagpenge. Til gengæld risikerer syge, der ikke er syge nok til at få forlænget deres ret til sygedagpenge, at ende på en kontanthjælpslignende ydelse efter 26 uger.
"Set fra en rettighedssynsvinkel er jeg meget bekymret, men der er sikkert økonomer, der synes, at det er godt at få de syge væk fra den form for offentlig forsørgelse, fordi samfundet så sparer penge," siger professor Kirsten Ketscher, der forsker i dansk velfærd.
Formanden for FTF deler bekymringen.
"Det vigtigste er, at ingen mister deres grundlag for forsørgelse. Men vi bryder os ikke om, at så mange syge skal leve for kontanthjælp. Hvis regeringen ikke vil skyde flere penge ind i systemet, så burde den fordele pengene, så alle får lidt mindre i stedet for, at nogle syge rammes særligt hårdt," siger Bente Sorgenfrei.
Hvert år modtager 430.000 danskere sygedagpenge i kortere eller længere tid.