Når danskerne er skeptiske over for gensplejsede afgrøder, så handler det om en ganske fornuftig afvejning af, hvor stor gevinsten er ved at dyrke dem i forhold til de risici, vi tager, mener Søren Gram fra Teknologirådet.
»Med de borgerhøringer, vi har lavet, får vi klart det indtryk, at folk ikke kan se, hvad de skal bruge GM-afgrøderne til. De har ikke særlig stor nytte i forhold til de usikkerheder, de ser ved teknologien,« siger han.
For lektor i filosofi og medlem af Det Etiske Råd, Klemens Kappel er der ikke noget etisk problem i teknologien. Og han mener, at den måde, vi mærker GM-afgrøder på, har meget indflydelse på den skepsis, folk har mod dem.
»Når det er dokumenteret, at varerne ikke er usunde, så mener jeg, at det er et livsstilsvalg, om man ikke vil spise dem. Det er ligesom at vælge at være vegetar. Og derfor skal folk også have mulighed for at gå uden om det i supermarkederne. Men man kunne lige så godt vælge at mærke det, der ikke er GMO, ligesom man i dag skriver, hvis noget er økologisk. For når GM-varer er mærket, så vil folk tro, at det er en slags advarsel mod noget farligt. De er brændemærket,« siger han.
Det kunne producenterne af de kendte Bugles-chips sikkert nikke genkendende til. I 1998 sendte de for første gang et GM-produkt på markedet i Danmark, men tog dem hurtigt fra hylderne igen, fordi de blev mødt med massive protester. Siden har supermarkederne holdt sig langt fra GM-varer.
»Mange ser også et etisk problem i, at man går ind og ændrer i naturen. Men industrien har jo i årevis gensplejset organismer og enzymer for eksempel til brug i medicin og vaskepulver, og det støder os ikke. Nogle mener, skepsissen ikke handler om etiske problemer, men om teknologiforskrækkelse, og det tror jeg, er der noget om,« foreslår Klemens Kappel.
Men derudover skyldes modstanden ikke så meget teknologien som sådan, men mere, at man kan patentere produkterne, mener han.
Kapitalismehad
»Holdningen til GM-afgrøder forholder sig tit ikke til selve teknologien, men til det kapitalistiske system, som GM-afgrøder er puttet ind i. Folk hader de store multinationale selskabers monopol,« siger Klemens Kappel.
Professor Preben Bach Holm, der er ansat på det jordbrugsvidenskabelige fakultet ved Aarhus Universitet, giver ham ret i, at GM-teknologien er blevet taget som gidsel i en modstand, der handler mere om penge og politik.
»Jeg bryder mig såmænd heller ikke meget om, at store virksomheder som Monsanto, der markedsfører sprøjtemidlet Roundup, fylder så meget. Men vi har jo selv spillet dem kortene på hånden, eftersom vores frygt fuldstændig har bremset udviklingen i Europa og vores egne muligheder for at spille med og få indflydelse. Der er ingen grund til at putte penge i noget, som folk ikke vil købe,« siger professoren.
Lille politisk vilje
I Danmark ligger den politiske støtte til markedsføring af GM-afgrøder på et lille sted, siger formanden for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, Christian Wedell-Neergaard (K).
»Udvalget er meget skeptiske over for markedsføring af GMO er i Danmark. Men rent personligt så jeg gerne, at vi sagde ja til flere GM-afgrøder i Danmark. I det omfang man kan udvikle planter, der har stor nytteværdi, såsom give renere grundvand, så skal vi gøre det. Problemet er bare, at forskerne ikke kan få tilladelse til at forsøgsudsætte dem, og så falder forskningsprojekterne til jorden. Jeg mener, at vi bør have mere tillid til de data, videnskaben fremsætter, og se mere positivt på dem,« siger han.