For et par uger siden blev Martin Toft angrebet af koldsved og panikangst. En god ven skulle giftes, og som forlover var en tale til festen en del af pakken.
»Da jeg besluttede mig for at holde en tale, kunne jeg mærke, at jeg ville blive rigtigt nervøs, inden jeg skulle holde den,« fortæller den 28-årige tømrer og tale-jomfru.
»Jeg forestillede mig, at jeg ikke kunne gennemføre det. Fordi jeg hyperventilerede, eller fordi folk kunne se, hvor nervøs jeg var, og syntes, at det var en kikset tale. Da jeg skulle op på talerstolen, havde jeg virkeligt en følelse af, at jeg ikke overlevede det her.«
Kort er godt
Den tanke er Martin Toft langt fra den eneste, der har.
En undersøgelse af britiske erhvervsfolk har vist, at selv blandt folk, som er ansvarlige for flere hundrede menneskers liv og job, er den største frygt hos 58 procent at skulle holde en tale.
»Taleangst skyldes, at det er truende at have ordet alene. Alle andre skal holde mund, mens man taler. Det er en velkendt frygt,« siger lektor i retorik Charlotte Jørgensen.
Hun har et par gode råd til, når struben snører sig sammen foran mikrofonen.
»Når man holder en lejlighedstale, skal man få sagt de gode ting om personen, som folk føler er rammende. Men man skal holde en passende balance. Hvis man skal rose nogen, må der godt være noget humoristisk negativt også,« siger Charlotte Jørgensen.
Bare pas på med grinene. Og tiden.
Smid manus væk
»Det er kendetegnende for private lejlighedstaler, at de skal være morsomme, men ironi er noget man skal være varsom med. Og hvis man taler for længe, taber folk koncentrationen,« slår Charlotte Jørgensen fast.
Arne Melchior har set og afholdt de første tusinde par taler. Både i folketinget, i synagogen, til begravelser og fest. Hans bedste råd er at forberede sig godt og smide manuskriptet væk.
»Prisen for at få lov til at føre ordet, mens alle andre tier stille, er, at man tager arbejdet seriøst, forbereder sig, og gør det indholdsrigt. Der er ikke noget mere kedsommeligt end at se på en person, som læser op. Der bliver ikke den samme dramatik og spændning, som hvis en person snakker og henvender sig direkte til publikum. Kropssproget og mimikken er vigtige,« siger den tidligere minister.
Terp din tale
Martin Toft overlevede.
»Nu, jeg har gjort det, var det faktisk ikke så slemt. Da jeg først kom i gang, gik det fint, og jeg blev heldigvis aldrig så nervøs, som jeg troede, jeg ville blive.«
Hans råd er forberedelse.
»Hvis man skriver talen ned og øver sig, kan det ikke gå helt galt.«
Seks tricks til fest-taler
Kend din plads. Brudens far må selvfølgelig tale længere end onkel nummer tre.
Gør det kort: 2-3 minutter. Folk bliver ikke sure, hvis du holder en dårlig tale. De bliver sure, hvis du holder en lang dårlig tale.
Gør det underholdende. Vitser og anekdoter kan peppe en tale op. Men hold balancen.
Sig pænt tak. Hvis ikke du ved, hvad du ellers skal sige, så tak folk på en pæn måde, for at have dukket op.
Øjenkontakt. Kig op fra papiret, og kig folk i øjnene.
Drop Højtlæsning. Istedet for at læse op, så skriv nogle notater ned, og brug dem til talen.