Lige nu kæmper de ansatte for at beholde den betalte frokostpause i de omstridte overenskomstforhandlinger, der muligvis ender i en storkonflikt.
Og selvom de offentlige arbejdsgivere ved forhandlingsbordet vender tommelfingeren nedad til at skrive den betalte frokostpause ind i overenskomsten, så er det lykkedes for håndværkerne på hovedstadens hospitaler at forhandle sig frem til en særlig aftale med ledelsen om betalt frokostpause.
- Det handler om balancen mellem arbejdsliv og privatliv. I dag smelter de to ting meget sammen, og det skal man også anerkende fra arbejdsgiverens side, siger tillidsrepræsentant og elektriker Niels Peter Rasmussen, der har været med i forhandlingerne med Region Hovedstaden.
Innovationsminister Sophie Løhde (V), der i front for Moderniseringsstyrelsen forhandler overenskomst på vegne af de statslige arbejdsgivere, mener ikke, at de offentlige ansatte i overenskomsten skal sikres retten til betalt frokostpause.
Men i Region Hovedstaden er man åbenbart af en anden mening.
Siden 1. februar er de offentligt ansatte håndværkere hos Center for Ejendomme (CEJ), der driver de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, nemlig sikret betalt frokostpause. Det er aftalt i en såkaldt lokalaftale, der er et supplement til overenskomsten.
Aftale sikrer bedre balance
Niels Peter Rasmussen, der har været med til at forhandle aftalen i hus på vegne af medarbejderne, mener, at den betalte frokost sikrer bedre arbejds- og familielivsbalance til de ansatte, der til gengæld er fleksible over for arbejdsgiverne.
- Hvis driften her skal køre rundt, så kræver det, at vi er til stede og på hele hele dagen. Og vi har ikke noget imod at tage telefonen i frokostpausen, hvis den er lønnet, siger Niels Peter Rasmussen.
Han følger med i de offentlige overenskomstforhandlinger fra sidelinjen og har set, hvor meget netop den betalte frokostpause er blevet et af de helt store stridsspørgsmål.
For ham at se handler det om anerkendelse af de offentligt ansatte:
- Generelt tror jeg, at medarbejdere i det offentlige lægger rigtig meget energi i deres arbejde. Der er rigtig mange ildsjæle, der gør, hvad der skal til. Og her er signalværdien i den betalte frokost rigtig stor, siger Niels Peter Rasmussen.
Han mener ikke længere, at arbejdsgivere kan adskille frokosten som et privatforetagende.
- Der er rigtig mange mennesker, der tænker arbejde og bruger tid på deres arbejde udover de 37 timer. Og hvis arbejdsgiverne anerkender det, så indebærer det også, at de må betale deres frokost.
Har frasagt sig retten til årlige lønforhandlinger
Aftalen om den betalte frokost, der indtil videre løber frem til 1. april 2021, er resultatet af et bredt forlig og gælder blandt andet for håndværkere, specialarbejdere, gartnere, struktører, murere og malere ansat i CEJ.
Til gengæld for den arbejdsgiverbetalte frokost har medarbejderne frasagt sig retten til to årlige lønforhandlinger.
Ifølge Niels Peter Rasmussen svarer værdien af den betalte frokost dog til en lønstigning på tilnærmelsesvis 6,76 procent.
- Og det betyder, at de ansatte er en halv time mindre om dagen på deres arbejde mod en lidt kortere frokostpause. Og det er med til at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv, siger Niels Peter Rasmussen.
Direktør i CEJ Mogens Kornbo forklarer, at de forskellige faggrupper i CEJ ved etableringen af den fælles organisation kom med forskellige aftaler. Nogle havde i forvejen betalt frokost, andre ikke. Derfor var det nødvendigt med en standardisering af forholdene.
Den betalte frokost er ifølge Mogens Kornbo er ikke kun en gode for medarbejderne, men også for arbejdsgiverne:
"Et hospital er yderst afhængigt af, at der gribes hurtigt ind ved visse tekniske nedbrud og lignende. Med den aktuelle aftale for vi mulighed for i højere grad at rykke akut ud til sådanne opgaver. Også selvom det skulle se i frokosttiden," skriver han i en mail til Avisen.dk.