Adskillige statslige myndigheders hjemmesider i Sverige er fredag eftermiddag blevet angreb af hackere, og en række hjemmesider er lukkede.
Det skriver svenske medier.
Blandt de hjemmesider, der ikke er adgang til, er blandt andre den svenske Riksbanks hjemmeside og efterretningstjenesten Säpos hjemmeside.
Hjemmesiderne begyndte at lukke ned ved 14.30-tiden.
Svenske medier og myndigheder tror, at det er hackergruppen Anonymous, der står bag angrebet.
Flere af den af de hjemmesider, der i øjeblikket er lukkede, er blevet nævnt på Facebook-sider, der tilhører Anonymous squad 035 under hashtaggen #tangodown.
Anonymous har på YouTube truet med sit hidtil største angreb. Det sker som følge af, at svenske politi under en razzia mod webbhotellet PRQ har beslaglagt tre servere, der tilhører fildelingssiden Tankafetast.
Tidligere på ugen har der også været angreb på svenske hjemmesider, som Anonymous også menes at stå bag.
/ritzau/