Da DR 2-journalisten Abdel Aziz Mahmoud forleden i Libanon blev ført ind i et lille rum med et lysstofrør, en stol, et sæt håndjern fæstnet til bordet og tre køller i forskellig størrelse, stoppede hans hjerte med at slå.
Abdel Aziz Mahmoud var sammen med en kollega og to fra Dansk Flygtningehjælp i landet for at lave optagelser til programmet "Adgang med Abdel", men i paskontrollen blev han hevet til side.
Da paskontrolløren finder ud af, at Abdel Aziz Mahmouds forældre er født i Libanon, og hans bedsteforældre kom fra Palæstina, siger han: "Jamen, så er du jo palæstinenser", fortæller Abdel Aziz Mahmoud til Berlingske.
- Og selvom jeg svarer, at nej, jeg er dansker, du kan jo se mit danske pas, så tæller det ligesom ikke rigtig. Helt galt bliver det, da han spørger, om jeg har været i Israel, og jeg svarer ærligt, at det har jeg. Så bliver jeg de næste fem timer sendt fra den ene til den anden. Uden at få mit pas tilbage.
Det tager tre dage, før Abdel Aziz Mahmoud endelig får overbevist de libanesiske myndigheder om, at han er dansker og får sit pas tilbage.
Snylter på samfundet
Det er fjerde gang, han er i Libanon. Men det er første gang, han har fået den behandling, fortæller Abdel Aziz Mahmoud til avisen:
- Jeg tænker, det skyldes, at Libanon bliver stadig mere presset med over en million flygtninge, der i dag udgør en fjerdedel af befolkningen. Og især palæstinenserne, som har været der i mange år, er ugleset og bliver betragtet som snyltere på samfundet, selvom de jo også bare er mennesker, som gerne vil have samme rettigheder som andre - eller bare et godt liv.
- Men det, der også gør mig træt og ked af det, er, at den frihed, som jeg altid har troet, at det danske pas giver mig ligesom alle andre danske statsborgere, den frihed oplever jeg mere og mere i mit voksne liv, at jeg ikke rigtig har.