Enhedslisten har fremlagt et regnestykke, der viser, hvordan Danmark får råd til en arbejdsuge på 30 timer.
Her er udviklingen i den ugentlige arbejdstid siden begyndelsen af det forrige århundrede:
* 1900: Arbejdstiden er 60 timer ifølge overenskomsterne i jernindustrien.
* 1915: Arbejdstiden er 56 timer, otte timer syv dage om ugen.
* 1919: Arbejdstiden er 50,5 timer, 8,5 timer fem dage om ugen og otte timer en dag om ugen.
* 1920: 48 timer, otte timer seks dage om ugen.
* 1958: For første gang i 38 år slås der endelig hul på arbejdsugen på 48 timer. Med en treårig overenskomstperiode nedsættes arbejdstiden med en time per år. I 1958 nedsættes arbejdstiden til 47 timer.
* 1959: Arbejdstiden nedsættes til 46 timer.
* 1960: Arbejdstiden nedsættes til 45 timer.
* 1966: Ny aftale om arbejdstid bliver indgået i 1965, og dermed blev arbejdsugen reduceret til 44 timer med virkning fra 1966.
* 1967: Endnu engang bliver overenskomsterne ændret, således at arbejdsugen blev reduceret til 42,5 timer.
* 1971: Arbejdsugen reduceres til 41,75 timer.
* 1976: Forhandlinger i 1975 fører til en reduceret ugentlig arbejdstid på 40 timer med virkning fra 1976.
* 1985: Schlüter-regeringens politiske indgreb nedsætter arbejdstiden med en time til 39 timer.
* 1987: Overenskomstforhandlingerne fører til en fireårig aftale for at få plads til en nedsættelse af arbejdstiden med i alt to timer i løbet af perioden.
Arbejdstiden nedsættes med overenskomstperiodens start fra 39 timer til 38,5 timer fra september 1987, til 38 timer i 1988 og fra 1989 til 37,5 timer.
* 1990: Den sidste del af nedsættelsen gennemføres, hvor den normale arbejdsuge reduceres til 37 timer.
Kilder: Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet.
/ritzau/