Efterhånden er det syv år siden, at Amagerbanken styrtede i grus, men forløbet er langt fra lagt ind i glemmebogen.
I Østre Landsret mødes dommere og advokater tirsdag, fordi en stor gruppe mennesker kræver i alt 30,5 millioner kroner, som de tabte på at købe aktier i forbindelse med en redningsaktion for banken.
I alt 454 personer har tilmeldt sig sagen, som kører som et gruppesøgsmål. I retssalen står Foreningen Amagerinvestor over for to modparter - dels Finansiel Stabilitet - det statslige selskab, der tager sig af pengeinstitutter i knibe - og dels Finanstilsynet.
Amagerbanken var landets 11. største bank og havde stor lokal opbakning. Men under finanskrisen og efter store tab på spekulanters byggeprojekter gik det galt.
I vinteren 2009-2010 bad banken om en statsgaranti på 13,5 milliarder kroner. I sommeren 2010 sagde Finansiel Stabilitet ja på den betingelse, at banken selv skulle rejse yderligere 750 millioner kroner.
Og det er netop i den forbindelse, at de 454 investorer føler sig snydt. De var blandt dem, der lod sig overbevise af de prospekter om aktieemissionen, som blev fremlagt i august og september 2010.
Retssagen skyldes især en påstand om, at Finansiel Stabilitet tilbageholdt en vigtig oplysning for Amagerbankens ledelse - nemlig at behovet for nedskrivning blev vurderet til at være mellem 1,7 og 2,5 milliarder kroner. Altså meget langt fra den ekstra aktiekapital på 750 millioner.
Hvis banktoppen havde fået præsenteret notatet med vurderingen, ville emissionen næppe være blevet til noget - og tabene kunne have været undgået, mener investorerne.
Reelt blåstemplede Finansiel Stabilitet emissionen og medvirkede til, at investorerne tabte deres penge, hævdes det.
De mange mennesker kræver, at det statslige selskab skal dømmes til at betale erstatning, fordi man fastsatte uforsvarlige vilkår om tildelingen af statsgarantien.
Finansiel Stabilitet vil frifindes i sagen. Foreningen Amagerinvestor er simpelt galt på den. Man har rejst sagen på baggrund af "faktuelt urigtige antagelser", har selskabet tidligere skrevet til Civilstyrelsen.
Desuden mener statens selskab, at det i sidste ende ene og alene var bankens ledelse, der havde ansvaret for at vurdere, om det var forsvarligt at modtage investorernes penge.
I landsretten er der i øvrigt et parallelt opgør mellem Finansielt Stabilitet og bankens konkursbo. Der er fastsat retsmøder frem til juni.
Også på en anden front beskæftiger advokater og dommere sig med Amagerbanken. Finansiel Stabilitet kræver i en ankesag 375 millioner kroner af bankens topfolk. Østre Landsret tager fat på den såkaldte hovedforhandling i januar 2019. Tidligere frifandt Retten i Lyngby topfolkene.
/ritzau/