Langt fra alle danskere ville søge et job i rengøringsbranchen eller som kasseassistent, hvis de blev arbejdsløse og muligheden for en fuldtidsstilling dukkede op.
Næsten fire ud af ti - svarende til 38 procent - ville ikke lade sig friste, viser en undersøgelse, som Norstat har udført for Dansk Erhverv. 22 procent er i tvivl, mens 40 procent erklærer sig klar til at gøre rent og sidde ved kassen.
Billedet ændrer sig imidlertid for ledige, der står uden for arbejdsmarkedet i længere tid. Et flertal på 72 procent svarer, at de efter et års ledighed ville være 'villige til tage imod alle jobtilbud til en mindsteløns-sats for at komme tilbage i arbejde.' Efter to års ledighed er 83 procent klar til at springe til ethvert givent job.
17 procent fastholder dog, at de ikke på noget tidspunkt vil være klar til at tage et hvilket som helst job for at slippe ud af ledighed.
Hvis du forestiller dig, at du mistede dit job i morgen, og der dukkede en fuldtidstilling op som rengørings- eller kasseassistent i dit nærområde, ville du så søge den?
Fordelt på uddannelsesbaggrund ville så mange sige ja:
Folkeskole, realeksamen: 48 procent
Gymnasiel eksamen: 62 procent
Erhvervsuddannelse: 44 procent
Kort videregående uddannelse: 36 procent
Mellemlang videregående uddannelse: 31 procent
Lang videregående uddannelse: 23 procent
Kilde: 1.000 har deltaget i undersøgelsen, 524 har svaret på ovenstående spørgsmål.
/ Norstat for Dansk Erhverv, november 2018
Akademikere er værst
Særligt akademikere er reserverede ved tanken om at skulle svinge kosten eller scanne mælk ved kassen. Det er under en fjerdedel af danskere med en lang videregående uddannelse, der i undersøgelsen svarer ja til, at de ville søge et job i de to brancher med udsigt til en timeløn mellem 120 og 140 kroner, hvis de blev arbejdsløse.
Det vækker bekymring hos Dansk Erhverv, hvor arbejdsmarkedspolitisk chef Peter Halkjær kalder det et ’paradoks’, at jo højere et uddannelsesniveau man har, desto mindre mobil bliver man i jobsøgningen.
Er det et problem?
- Ja, det er det. Det betyder, at man kan gå ledig længere tid end højst nødvendigt, siger Peter Halkjær
Det er ikke det eneste problem, der kan opstå, hvis man fravælger et job som rengørings- eller kasseassistent:
- Det betyder måske også, at nogle, der har oparbejdet et kompetenceniveau, eller taget en uddannelse, går glip af noget værdifuld erfaring, som de måske ikke har fået på studierne, siger han.
Fuld forståelse fra Djøf
Det er dog ikke alle, der kan se meningen med at søge et job for enhver pris.
Hos juristerne og økonomernes fagforbund Djøf kan man sagtens forstå medlemmernes overvejelser om, hvad fremtiden skulle byde på, hvis de 'rent hypotetisk' skulle blive arbejdsløse.
Det er ligefrem ganske fornuftigt ikke at tage hvilket som helst job, lyder vurderingen fra beskæftigelseschef i Djøf Gert Nielsen:
- Jeg vil sige, at det giver bedst mening at gå helt målrettet og meget skarpt efter et job, hvor ens kompetencer og erfaringer matcher det jobindhold og ansvar, som virksomheden kan tilbyde, siger Gert Nielsen.
Det rette match vil ifølge Djøf typisk opstå, når der er en harmoni mellem det, som virksomheden tilbyder, og det, der driver medarbejderen.
Hos Djøf anbefaler man altså ikke sine godt 100.000 medlemmer at søge job, der ligger så langt fra paragraffer og advokatkappen, hvilket Gert Nielsen mener et job som kasseassistent ville være.
- Jeg ser ikke for mig, at en Netto-butikschef ville ansætte en økonom med 10 års erfaring fra medicinalbranchen til et job i kassen. Chefen ville ligge søvnløs over, hvornår økonomen sprang til et mere matchende job, siger Gert Nielsen.
Ledigheden for en jurist og en økonom, som er hovedparten af Djøfs medlemmer, ligger på henholdsvis 2 og 2,6 procent.
Det er langt under den generelle ledighed i Danmark målt på bruttoledighed, der ifølge Danmarks Statistik ligger på 3,9 procent, og har det gjort siden november 2018.
Artiklen fortsætter efter meningsmålingen
Skriv en artikel i stedet
Partner og chefkonsulent hos konsulentvirksomheden Pluss, der blandt andet rådgiver flere universtieter med strategi og kompetencemæssig udvikling, Niels Lykke Jensen, ser ikke fordelene ved at hyre en konsulent, der har fyldt nye varer op på hylderne i et supermarked.
- Lige de job, den gik ikke, siger Niels Lykke Jensen.
Han mener ikke, at en sådan erfaring ville være et aktiv i forhold til at komme i betragtning til et job hos Pluss. Her er det andre faktorer, der ville tælle på kontoen.
- Det er klart, at det altid vil være en fordel, hvis man viser, man har udnyttet sin tid bedst muligt. Måske skrevet artikler eller taget projektansættelser – altså vist en villighed til at man ikke bare sidder og venter, siger Niels Lykke Jensen.