Regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er nærmest urealistisk, erkender Venstre.

"Det er tilladt at sige, at den måske er voldsom ambitiøs. Jeg tror, at det bliver meget svært at nå op på de 95 procent. Bare det at få den op på 85 procent er en målsætning, som man skal forsøge at leve op til," siger Venstres folkeskoleordfører, Per Bisgaard.

Udmeldingen kommer efter, at nye tal viser, at andelen af danskere med en ungdomsuddannelse er faldet fra 79 procent i 1998 til 78 procent i 2008.

Dermed er Danmark røget voldsomt ned ad den internationale rangstige, viser en sammenligning af 32 lande, som KL's nyhedsbrev Momentum har lavet på baggrund af tal fra OECD.

"Det er ubehageligt, at vi bliver overhalet bagfra, men én af forklaringerne er, at de andre lande har gjort det ekstraordinært godt," siger Per Bisgaard.

Danmark skal dog også selv gøre noget, understreger han.

"Regeringen kommer i løbet af efteråret og foråret med en række reformbud som er resultat af det 360 graders eftersyn af Folkeskolen, der er i gang i øjeblikket," siger han.

Han vil ikke kommentere yderligere på, hvilke reformer, der bliver tale om. Personligt peger han på længere skoledage i 7.-9.- klasse som én måde at få overgangen mellem udskolingen af folkeskolen og ungdomsuddannelserne til at foregå mere problemfrit.

"For at styrke fagligheden skal man have flere timer i de ældste klasser, gerne en kombination af fritidsinteresser og ekstra undervisning, lige som man har på efterskolerne," siger Per Bisgaard.

Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, kalder det "en skandale", at regeringen har sat Danmarks uddannelsesforspring over styr, så Danmark nu kun er nummer 17 ud af 32 vestlige lande.