”Tag til Syvendehusvej i Herlev. Vi har et jalousiopgør, der udvikler sig.”

Tom har ikke været på arbejde i mange minutter, før den vagthavende hos Københavns Vestegns Politi i Glostrup kommer løbende ind på hundepatruljens kontor.

Læs også: Otto er god til dem med ondt i sjælen

Tom er hundefører. og ham og hans hund, Ratoz, er dem, der er i forreste linje, når politiet rykker ud til mord, grov vold og voldtægter. Ratoz er en nemlig en "gruppe 1"-hund, som det hedder i politisproget.

Det er hunde, der er med ved forbrydelser, hvor der skal "næse" til at indhente de spor, der kan få helt afgørende betydning for at en sag bliver opklaret.

Lidt mere end husspektakler

Det er sådan en opgave, der er aftenens første for Tom og Ratoz denne langfredag.

Anmeldelsen er ringet ind klokken 19:41 og lyder på husspektakler.

Tom og Ratoz går ud til bilen, Ratoz hopper ind bagi på sin plads, og Tom sætter sig bag rattet. De begynder at køre, men de har ikke mere end lige krydset Roskildevej på vej mod Herlev, før stemmen i radioen siger:

"Manden er død."

Der blev drukket tæt

Da de ankommer til Syvendehusvej, er de betjente, der først er ankommet, i gang med at afhøre vidner.

Det er naboer, tilløbende nysgerrige, som har samlet sig i små klynger udenfor gerningsstedet. De er chokerede over det, der er sket. Det er jo lige inde hos naboen ...

Ordvekslingerne er ikke til at tage fejl af: Der er blevet drukket godt og grundigt igennem derinde og den anholdte er kvindens kæreste. Han havde været ude og gå tur, og da han kom tilbage, var det hele gået amok, fortæller de, der har set noget. Nogle har set det hele. Andre noget mindre.

Altid to på vagt

Tom sætter gang i den afspærring, der skal give ham og de andre betjente den nødvendige arbejdsro.

”Man kan aldrig afspærre for meget,” siger han til en af de yngre betjente, efter at han har dannet sig et overblik over situationen. Og ringet til kollegaen Otto, der egentlig først skulle have mødt klokken 22:00.

Læs også: Brian finder blod og sæd på 10 minutter

”På sager som den her skal vi være to gruppe 1 hunde på gerningsstedet, så vi er sikre på ikke at gå glip af vigtigt materiale,” forklarer Tom.

Mens andre politifolk stille og roligt går ud til menneskeklyngerne og får dem opløst og gennet tilbage til deres huse, der ligger som brikker i et kæmpekvadrat. Adskilt af smalle stisystemer.

Førstehjælp til ingen nytte

De betjente, der først var ankommet til gerningsstedet, fortæller Tom at de fandt den nu afdøde mand liggende på jorden udenfor husets gårdhave. De forsøgte med førstehjælp, men der var ikke noget at gøre.

Kvinden, der bor i huset, er blevet kørt på Rigshospitalets Traumecenter, med overfladiske skrammer og en voldsom alkoholpromille.

En påskefrokost er løbet helt af sporet i Herlev. Det ligner et trekantdrama, der er eskaleret i takt med indtagelsen af snaps og øl.

Nu i hvid heldragt

Kvindens kæreste er stadig på gerningsstedet. Nu er han i hvid heldragt, håndjern og på vej til politistationen med en sigtelse for manddrab på samvittigheden.

Det nægter han sig dog skyldig i, da han næste dag, lørdag formiddag, bliver fremstillet i retten i Glostrup. Bag lukkede døre. Og dørene forbliver lukkede for ham, de næste fire uger er han varetægtsfængslet.

Tilbage til fredag aften i Herlev. Her lyder historien fra øjenvidner sådan her, i den korte version: Kvindens kæreste var ude og gå tur med et par hunde. Da han kom hjem, fandt han kæresten og deres fælles ven i sengen.

Ingen tegn på kamp

Så slog det klik.

Nu ligger den afdøde ven på jorden med et hvidt klæde over kroppen. Og han har været udsat for vold.

Tom går ind i gårdhaven. Der er blod. Men ikke tegn på, at der har været kamp inde i huset.

Intet mordvåben

Normalt et roligt område

Flere betjente er kommet til og også kriminalteknisk afdeling er dukket op. Tom og Ratoz går i gang med at lede efter et eventuelt mordvåben i det afspærrede område omkring huset.

Huset ligger i et boligområde, der ellers ikke er kendt for husspektakler. Det fortæller hundeføreren Otto, da han ankommer med sin hund Brian, der er en af landets dygtigste politihunde.

De går i gang med at lede efter spor i den anden ende af afspærringen.

Efter at politihundene og kriminalteknisk afdeling har været i området i nogle timer, bliver sagen mere nuanceret. Muligvis er manden ikke død af slag. Muligvis er han død af et hjerteslag.

Intet våben

Der er lang vej endnu - og hundene finder ikke noget mordvåben.

”Det er nok fordi, der ikke har været brugt et decideret mordvåben. Ellers havde hundene 100 procent sikkert fundet det på området,” siger Tom senere på natten i kantinen på stationen.

En obduktion vil i løbet af lørdag give svaret på, om sigtelsen vil lyde på manddrab eller grov vold. Men en ting er der ikke tvivl om: Det blev "sex med døden til følge" fredag aften på Syvendehusvej i Herlev.

Taktisk debriefing

Tom tager tilbage på politistationen og ordner papirarbejdet i sagen. Senere på aftenen er der taktisk debriefing, hvor alle, der har været involveret i sagen på Syvendehusvej, sætter sig sammen og taler forløbet igennem.

Det var et par unge betjente, der var først ude på opgaven. De får ros af vagtlederen. Men som alle de andre på holdet, skal de efterfølgende igennem en psykologisk debriefing. Det er voldsomt at opleve et menneske, der dør mellem hænderne på én. Ligegyldigt om man er nyuddannet eller erfaren betjent.

Servietten afslører alt

For Otto og hans hund, Brian, er det tid til nye opgaver. De kører ud sammen med Ulrik og patruljehunden Buster.

Og der er opgaver nok. Først et indbrud, hvor Buster slippes fri og hurtigt snuser sig vej nedad en skrænt bag huset og ind i en tunnel, hvor tyven har efterladt sig servietter med blod på.

”Ham skal vi bare hjem og finde i registeret,” siger Ulrik, mens han med handsker på samler papiret op og ned i en konvolut.

Derefter tager den ene opgave den anden. Ottos aftensmad bliver en hurtig chokolademuffin, som indtages på et kort visit på stationen, desserten en cigaret på vejen tilbage til bilen.

Designermøbler

Og på vej til næste indbrudsforsøg – 74 designerstole – Svanen, Myren og Nanna Dietzel – på børne-ungdoms psykiatrisk ambulatorium på Nordvang, fortæller Otto om arbejdet som hundefører. Fra forsædet med 150 kilometer i timen.

”For mig er det underordnet, om det er et dødsoffer eller et indbrud, jeg bliver kaldt ud til. Det afgørende er, om opgaven med at indsamle eller efterfølge spor er udfordrende. Jeg bruger mine øjne, og Brian bruger sin næse. Det er her, hele vores fokus ligger,” siger Otto, der har været hundefører siden 2002.

Sporet var koldt

På Perlevej i Hvidovre har en lettere forskrækket vagtmand fra ISS taget en indbrudstyv på fersk gerning. Men tyven har taget flugten og politihunden Brian forsøger at støve ham op.

”Men sporet var for koldt. Det gik godt i græsset, men da vi kom til vejen, døde det,” siger Otto, da han er tilbage ved huset et kvarter senere.

Otto har haft Brian som patruljehund siden 2004. I dag er Otto ikke i tvivl om, at han er den bedste patruljehund, man overhovedet kan eje. Men sådan var det ikke i begyndelsen af deres samarbejde.

Prisbelønnet snushane

”Brian var meget lidt modig de første år. Når jeg gik tur med ham, kunne han finde på at løbe skrigende væk, bare der kom en kondiløber forbi,” siger Otto og ryster på hovedet.

Men som årene gik, blev Otto klar over, at Brian var en politihund, der skulle have tid til at blive moden. Og i dag er Brian en af Danmarks mest anerkendte snushaner.

”Og jeg elsker ham. Det må jeg indrømme. Han er vokset mentalt med alderen, det er han. Brian har altid hovedet med, når han er på arbejde.”

Præventive Brian

Klokken 10 minutter i to bliver nattens sidste gerningsmand anholdt. Og her er det ikke Brians næse, men præventive virkning, der skal løse opgaven.

En 15-årig dreng er i gang med at rasere Brøndbyøster Station.

”Det er politiet. Stands eller jeg slipper hunden,” råber Otto.

Det gør drengen, standser lidt altså, men han kan alligevel ikke stå helt stille. Og ender med et strejf af Brians tandsæt i underarmen. Og så lægger han sig ned. Men uden nogle skrammer.

Drengen har smadret en hel del af stationens store vinduer. Med en skraldespand.

Jeg skal nok betale

”Jeg blev bare så aggressiv, jeg ved ikke helt hvorfor. Men jeg skal nok betale,” siger han og klager over de stramtsiddende håndjern, som Ulrik løsner lidt.

”Og jeg har altså kun taget alkohol,” fortsætter han.

”Men du opfører dig altså som om, du er på månen,” konstaterer Otto.

Drengen ryger en tur med på stationen. De sociale myndigheder bliver underrettet. Og en far bliver vækket klokken 03:20 og bedt om at komme og hente sin søn.

En lang fredag aften

Natten bliver til morgen. Og hundepatruljens sidste stop er forbi et slagsmål ved et værtshus i Hvidovre.

For Otto og Ulrik blev det en travl nat: En påskefrokost der endte som et grundlovsforhør, tre indbrud, et indbrudsforsøg, hærværk og slagsmål – og så var der også lige nogle rødder, der huggede en bowlingkugle, som de smed ind af sideruden på en bil. Noget skal man jo lave en lang fredag aften.