Børn fra skilsmissehjem har en markant højere risiko for at havne i kriminalitet, blive syge og få en dårligere uddannelse, end børn fra kernefamilier.
Det viser en ny foreløbig undersøgelse af 35.000 danske børn født i de første otte måneder af 1985.
50 procent af de børn, der har oplevet, at forældrene flytter fra hinanden, begynder på en gymnasial uddannelse, inden de bliver 20 år. For kernefamiliebørn er det 60 procent.
Blandt de 35.000 børn i undersøgelsen er der knap 5.800, som har oplevet tre eller flere ændringer i forældrenes kærlighedsliv - for eksempel når mor og far flytter sammen med ny partner. I den gruppe er det kun 35 procent, der begynder en gymnasieuddannelse.
"Jeg er selv overrasket over resultaterne af mine foreløbige undersøgelser. Det er en af de første undersøgelser på verdensplan, der antyder, at skilsmisser påvirker børn helt op i tyveårsalderen i negativ retning, også når der reguleres for social baggrund," siger forskeren bag undersøgelsen Astrid Würtz Rasmussen, der har PhD i økonomi fra Aarhus Universitet.
Det koster dyrt
Undersøgelsen viser desuden, at langt flere skilsmissebørn har en plettet straffeattest, når de fylder 20 år end kernefamiliebørnene.
Det får organisationen Børns Vilkår til at pege på, at samfundet tager for let på skilsmisser.
"Undersøgelsen bekræfter, hvad vi hele tiden har haft fornemmelsen af. Skilsmisser kan gå ud over børnenes fremtid. Det gør skilsmisser til et stort og dyrt problem. Det er blevet så almindeligt at blive skilt, at samfundet slår det hen," siger Bente Boserup, der leder Børns Vilkårs rådgivningstelefon for forældre og børn.
Samfundet bør hjælpe
Hun fortæller, at det enkelte barn oplever skilsmisse som et alvorligt problem, der skaber utryghed og sorg.
"Sådan er det for alle børn - også selv om mange andre børn oplever det samme," siger Bente Boserup.
Hun opfordrer myndigheder, skoler og politikere til at tage bedre hånd om skilsmisser, så børnene kommer igennem en sådan krise på den bedste måde.
Læs også: Tvangsfjernet på grund af skilsmisse
Skilsmisse påvirker karaktererne
Skolelederne kalder undersøgelsen overraskende.
"Men når vi tænker på, hvor meget skilsmisseforløb betyder for mange børns skolegang, så er det jo egentlig ret logisk," siger Anders Balle formand for organisationen Skolelederne.
Han fortæller, at børn i skilsmisseprocessen ofte ikke kan koncentrere sig om skolegangen. De får ofte lavere karakterer, end de ellers ville have fået, uanset hvilket socialt miljø de kommer fra.
Lærerne skal gøre mere
Foreningen for Skolepsykologer mener, at skolelærere skal blive bedre til at tale med skilsmissebørn - istedet for at sende børnene til psykolog.
"Skilsmisse er stadig tabu og kan få børn til at føle sig udstødt. Det forværres, hvis skolerne sender dem til psykolog for hurtigt, for det kan få dem til at føle sig anderledes. Nogle gange er det bedre, at læreren hjælper ved at lytte til barnet eller tage situationen op med forældrene. Men mange gange har lærerne berøringsangst over for problemerne," siger Tine Schaarup, næstformand i Pædagogiske Psykologers Forening.
Læs også: Sådan klarer du skilsmissen.
Om undersøgelsen:
Undersøgelsen sammenholder oplysninger om 35.000 børns bopæl, uddannelse, hospitalsindlæggelser og domme for kriminalitet. Oplysningerne stammer fra Danmarks Statistik.
- 14.700 af de 35.000 børn har været igennem en eller flere skilsmisser eller andre ændringer i forældrenes kærlighedsliv, fra de var nul, til de var 18 år.
- Kun 35 procent af de børn, hvis forældre har været igennem tre eller flere ændringer i kærlighedslivet, begynder på en gymnasial uddannelse, inden de bliver 20 år - det gør 60 procent af kernefamiliebørnene derimod
- 12 procent af de børn, hvis forældre har haft tre eller flere ændringer i kærlighedslivet, har en dom for kriminalitet i en alder af 20 år, mens det samme kun gælder for seks procent af de børn, hvis forældre bliver sammen.
- 11 procent af de børn, som må igennem tre eller flere ændringer i forældrenes kærlighedsliv, bliver indlagt på hospitalet, mens det samme kun gælder 7 procent af de børn, hvis forældre bliver sammen.
Kilde: "Family Structure Changes and Children's Health, Behavior, and Educational Outcomes," af Astrid Würtz Rasmussen, PhD (Econ), fra Aarhus School of Business, Aarhus Universitet.
Undersøgelsen sammenholder oplysninger om 35.000 børns bopæl, uddannelse, hospitalsindlæggelser og domme for kriminalitet. Oplysningerne stammer fra Danmarks Statistik.