Utøyamassakren bestemte det norske valg

Det norske valg har et tydeligt aftryk af terrorangrebet den 22 juli, hvor Anders Breivik dræbte 77 mennesker, mener ekspert.
69 mennsker mistede livet. Nu er det politiske Norge forandret.
69 mennsker mistede livet. Nu er det politiske Norge forandret. Foto: Polfoto, AP, Arbeiterpartiet

Meget tyder på, at terrorangrebet den 22 juli 2011 har haft direkte indflydelse på det norske kommunalvalg. Målinger tirsdag morgen viser, at Fremskrittspartiet er gået markant tilbage.

Før den 22 juli stod partiet ellers til en stor fremgang i meningsmålingerne, men det ændrede terrorangrebet på.

"Der er ingen tvivl. Noget af det der har spillet rigtig meget ind på det norske kommunalvalg den her gang, det er, at vi har haft massakren på Utøya," siger Ekstern Lektor ved Københavns Universitet Lars Hovbakke Sørensen til Newspaq.

Han forklarer, at Arbeiterpartiet begyndte at gå frem og Fremskrittspartiet tilbage efter den 22 juli 2011, som direkte konsekvens af terrorangrebet.

Lars Hovbakke Sørensen vurderer, at Arbejderpartiet har fået sympatistemmer efter massakren på Utøya, hvor 69 unge mistede livet på en sommerlejr for netop dette partis ungdomsorganisation.

"Selvom det egentlig skulle handle om kommunalpolitik det her, så er der en masse sympatistemmer, der er gået til Arbeiterpartiet, og der er mange, som har forladt Fremskrittspartiet, fordi de synes, at man har haft en lidt hård tone i udlændingedebatten," siger Lars Hovbakke Sørensen.

Statsminister Stoltenbergs Arbeiterparti er fortsat landets største parti med 3370 repræsentanter.
Fremskrittspartiet mistede 459 pladser, og har nu 1137 repræsentanter.

Fremskridtspartiet er den norske pendant til Dansk Folkeparti.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.