En ny dansk undersøgelse viser, at en kunstig TikTok-profil med interesse for dating fik vist kvindefjendsk indhold efter blot 21 sekunder.
Blandt 29 unge mænd, der donerede deres TikTok-data, fandt forskerne i gennemsnit manosfærisk indhold næsten dagligt.
Lærere og pædagoger fortæller om drenge, der taler nedladende om piger og udfordrer kvindelige ansattes autoritet.
Undersøgelsen peger samtidig på, at unge mænd ønsker mere nysgerrighed og dialog fra de voksne.
Din søn interesserer sig for træning. Måske vil han gerne have større muskler, blive mere selvsikker eller finde en kæreste.
Det lyder uskyldigt.
Men på TikTok kan vejen fra træningsråd og datingvideoer til kvindefjendske budskaber være overraskende kort.
I et dansk forsøg fik en kunstig TikTok-profil, som forskerne havde givet interesse for dating, vist det første stykke manosfærisk indhold efter blot 21 sekunder, og efter en times automatisk scrolling udgjorde manosfærisk indhold 21,5 procent af de videoer, profilen havde fået vist.
Manosfæren: En fællesbetegnelse for digitale miljøer og budskaber, der blandt andet dyrker kvindefjendske holdninger og snævre forestillinger om mænds roller.
I undersøgelsen kategoriseres indhold som manosfærisk, når det nedværdiger kvinder eller bidrager til at begrænse deres rettigheder eller udfoldelsesmuligheder.
Rigide mandeidealer: Indhold, der udskammer bestemte måder at være mand på og fremhæver snævre krav til eksempelvis styrke, succes, udseende og følelser.
Looksmaxxing: En betegnelse for at optimere sit udseende. Fænomenet spænder fra almindelig pleje og træning til ekstreme og potentielt skadelige metoder. Rapporten viser en kraftig stigning i looksmaxxing-relateret indhold.
Incel: En forkortelse for involuntary celibate, ufrivilligt cølibat. Betegnelsen bruges også om digitale miljøer, hvor nogle deltagere giver kvinder skylden for deres manglende romantiske eller seksuelle relationer.
Det fremgår af den nye rapport Manosfæren i unge mænds feeds, som Center for Digital Pædagogik og Analyse & Tal har udarbejdet på opdrag fra to ministerier.
Fra datingråd til kvindefjendske budskaber
Forskerne oprettede otte kunstige TikTok-profiler, der forestillede unge mænd mellem 16 og 19 år. Profilerne fik interesser inden for blandt andet dating, fitness, investering og gaming.
Først søgte forskerne efter relevante videoer og interagerede med indholdet for at opbygge profilernes interesser. Derefter lod de TikTok vise videoer i en time uden yderligere interaktion. Forsøget viser, at ganske almindelige interesser kan overlappe med et langt mere problematisk indhold.
Den hurtigste eksponering for manosfærisk indhold kom efter 21 sekunder. På tværs af de profiler, der fik vist den type indhold, skete det i gennemsnit efter cirka tre minutter, og det var ikke kun kvindefjendske videoer, der dukkede op.
En kunstig profil med interesse for fitness fik vist indhold med rigide mandeidealer i 29,4 procent af videoerne. Det er forestillinger om, at mænd skal leve op til bestemte krav om eksempelvis styrke, udseende og følelsesmæssig hårdhed.
Forskerne oprettede otte kunstige TikTok-profiler med forskellige interesser.
Dating - Victor, 19 år
- Første manosfæriske indhold: 21 sekunder
- Andel manosfærisk indhold efter en times scrolling: 21,5 procent
- Andel indhold med rigide mandeidealer: 24,8 procent
Dating – Ahmed, 17 år
- Første manosfæriske indhold: 3 minutter og 47 sekunder
- Andel manosfærisk indhold: 16,6 procent
Fitness – Emil, 16 år
- Første manosfæriske indhold: 1 minut og 53 sekunder
- Andel indhold med rigide mandeidealer: 29,4 procent
Gaming – Oliver, 17 år
- Forskerne registrerede hverken manosfærisk indhold eller indhold med rigide mandeidealer i forsøget.
Vigtigt: Tiderne er beregnet ud fra en standardiseret gennemsnitlig videolængde på 10,5 sekunder, og profilerne er ikke repræsentative for alle TikTok-brugere.
Forskerne understreger, at forsøget ikke er repræsentativt for alle unge TikTok-brugere. Resultaterne viser, hvad der kan ske under de valgte forsøgsbetingelser, og derfor ikke hvad der nødvendigvis sker i enhver drengs feed.
Næsten dagligt hos de unge mænd
Undersøgelsen bygger ikke kun på kunstige profiler. 29 unge mænd og drenge mellem 15 og 22 år har også doneret deres TikTok-data til forskerne, og i deres feeds identificerede forskerne i gennemsnit omkring 290 stykker manosfærisk indhold på et år. Det svarer til fem-seks videoer om ugen.
Derudover blev der i gennemsnit registreret omkring 700 stykker indhold med rigide mandeidealer årligt - svarende til omtrent to om dagen, men der var store forskelle mellem de unge. Én fik vist mindst 18 stykker manosfærisk indhold om ugen, mens andre fik betydeligt mindre.
Forskerne vurderer desuden, at tallene sandsynligvis er minimumsskøn, fordi noget af indholdet ikke kan identificeres i de tilgængelige data.
Det følger med ind i klasseværelset
Det måske mest alvorlige fund handler om, hvad der sker, når de digitale budskaber bliver en del af drengenes hverdag. Undersøgelsen inddrager erfaringer fra 69 fagpersoner, blandt andre lærere, pædagoger og SSP-medarbejdere, og flere beskriver drenge, som taler mere nedladende og seksualiseret om piger og kvinder.
Andre fortæller om drenge, der i højere grad udfordrer kvindelige læreres og pædagogers autoritet, og enkelte fagpersoner har endda oplevet drenge, der ikke ville undervises af kvinder.
En klubpædagog beskriver i rapporten en gruppe drenge, hvor mænds overlegenhed fylder i både holdninger og adfærd:
- De hører også mere efter, hvad mændene i klubben siger, end hvad kvinderne siger, fortæller en klubpædagog i undersøgelsen.
Fagpersonerne oplever også, at enkelte populære og dominerende drenge kan trække andre med i en hårdere omgangstone, hvor det bliver svært at sige fra. Det betyder ikke, at alle drenge påvirkes på samme måde, og rapporten dokumenterer heller ikke, at TikTok alene er årsagen til de ændringer, fagpersonerne beskriver, men den tegner et billede af, at de budskaber, nogle drenge møder online, også kan få betydning i deres sociale liv.
Drengene betaler også en pris
Manosfæren handler ikke kun om et nedgørende syn på kvinder. Den handler også om, hvordan drenge og unge mænd lærer at se på sig selv.
Rapporten beskriver en digital kultur, hvor nogle drenge møder snævre forestillinger om, at en rigtig mand skal være rig, muskuløs, attraktiv og følelsesmæssigt hård, og fagpersoner fortæller om unge, der er meget optagede af hurtige penge, fysisk styrke og bestemte kropsidealer.
Dermed risikerer det samme indhold at ramme både pigerne, der omtales nedladende, og drengene, der føler, at de skal leve op til urealistiske krav.
Kære forældre: Drengene har faktisk et ønske
Midt i de bekymrende fund indeholder rapporten også en vigtig besked til forældre. Forskerne har spurgt unge mænd, hvad de ønsker fra de voksne omkring dem, og svaret er ikke, at de voksne skal blande sig helt udenom.
Tværtimod fortæller de unge, at de gerne vil tale med voksne om deres digitale liv, men de ønsker, at samtalen foregår uden fordømmelse og bedrevidenhed. De efterlyser voksne, som kender noget til de videoer, memes og personer, der fylder i deres hverdag, og som viser reel nysgerrighed, før de begynder at advare.
Forskerne har spurgt unge mænd, hvordan voksne bedst kan hjælpe.
1. Interessér dig for deres digitale liv. Spørg også til det sjove, de ser, ikke kun det bekymrende.
2. Sæt dig ind i indholdet. Forsøg at forstå referencerne og personerne, før du kritiserer dem.
3. Mød dem i øjenhøjde. Undgå at afvise deres bekymringer om udseende, kærlighed og succes.
4. Tal med dem. De unge ønsker åbne og respektfulde samtaler frem for automatisk fordømmelse.
Forældrene behøver altså ikke kende hver eneste TikTok-trend, men de skal interessere sig for, hvad deres børn ser - også når indholdet umiddelbart bare ligner træningstips eller sjove videoer.
Måske begynder den vigtigste samtale med disse enkle og nysgerrige spørgsmål:
Hvem er det egentlig, du følger - og hvad synes du om det, de siger?