Det såkaldte Udkantsdanmark er stadig akademikerfrit området.
Især mindre virksomheder på Jyllands vestkyst kunne aldrig drømme om at ansætte en højtuddannet.
Men det er ærgerligt. For dermed går området glip af vækst og nye arbejdspladser, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
- Når en virksomhed ansætter den første akademiker, vil det allerede indenfor tre år kaste job af sig til mindst én faglært eller ufaglært medarbejder, siger han til Djøfs analysebrev, DeFacto.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har for Djøf undersøgt, hvor de "mørke huller", når det gælder akademikere, er.
Kalundborg og Thisted er blandt de områder, hvor potentialet for at ansætte en akademiker er størst, mens elektrikeren, automekanikeren og andre mindre arbejdsgivere i de større byer som København og Århus allerede har højtuddannede på lønningslisten.
Formand for de privatansatte djøf'ere, Allan Luplau, mener, at regionalpolitikken i mange år har handlet om at flytte offentlige arbejdspladser fra f.eks. København til Ringkøbing eller Esbjerg.
- Men det er en helt forkert strategi, for jobpotentialet i de mange små- og mellemstore virksomheder er der allerede. Nu er der brug for en målrettet indsats for at vise dem, hvad en akademiker kan gøre for bundlinjen, siger han til DeFacto.
Videnspilotordningen, hvor en virksomhed får et kontant tilskud til at ansætte en højtuddannet til at gennemføre et udviklingsprojekt, er én af de ordninger, der allerede har nedbrudt fordomme om "akademikersnuderne".
Derudover har Håndværksrådet og Djøf foreslået, at politikerne indfører en ny innovationsordning, Vækstspirerne, hvor virksomheder ansætter en akademiker i 12 uger og får 25.000 kroner i tilskud fra staten om måneden.
Regeringen er dog ikke umiddelbart indstillet på at smide flere penge i halen på akademikerne.
- Videnspilotordningen er allerede oplagt at bruge i landdistrikterne, hvor der er potentiale men ikke tradition for at ansætte akademikere. Men de ledige akademikere skal også være mere åbne over for de nye muligheder, siger minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen, til DeFacto.
Han henviser til, at det faktisk er ret let at komme fra byerne til virksomheder i landdistrikterne.
I 2010 valgte 2,2 procent af de private virksomheder at ansætte deres første akademikere. Det tal dækker dog over store regionale forskelle. I København var tallet fire procent, mens kun 1,5 procent af virksomhederne i Nord- og Vestjylland ansatte deres første akademiker det år.
Men mange flere kloge hovedet står på spring for at vise, at de kan skabe små jobmirakler i det private.
Ledigheden blandt akademikerne er enorm. I øjeblikket har 1.600 unge djøf'ere været ledige i over ét år efter eksamen.