Uddannelse. Sådan lyder mantraet fra politikerne. Vejen ud af ledigheden og til vækst i Danmark.
Men et stykke udenfor Odense sidder Christian Stokbro Karlsen og fortryder sin magistergrad godt og grundigt.
”På trods af hvor vigtigt de siger, det er med kvalificeret arbejdskraft, så er noget af det dummeste, jeg har gjort at tage en uddannelse. Jeg havde været meget bedre stillet uden,” siger han.
Renovationsmedarbejder? desværre - overkvalificeret
For fem år siden blev han mag. art i litteratur på Københavns Universitet - og han var én af de gode, som han selv siger. Siden har han været postbud i fire år, og så arbejdsløs et år.
Nu bliver 37-årige Christian Stokbro Karlsen mere og mere harm, når han hører debatten om, at arbejdsløse ikke prøver nok og ikke vil gå udenfor deres eget område.
Han har søgt som renovationsmedarbejder, i diverse supermarkeder, og hvor han ellers kunne se, at der var job. Han bliver afvist. Og årsagen er, at han er overkvalificeret.
Christian Stokbro Karlsen mener, at det havde været nemmere at få et ufaglært arbejde, hvis han ikke havde haft sin uddannelse.
”Derudover har det rent menneskeligt været en lang, skuffende nedtur at opdage, at det, jeg har brugt en masse tid på at fordybe mig i, er samfundet slet ikke gearet til, at jeg kan bruge til noget,” siger han.
Søgt gymnasielærerstillinger i hele landet
Christian Stokbro Karlsen har søgt stort set alle gymnasielærerstillinger, der har været opslået siden 2007 i hele landet. Han har søgt syv ph.d.-stillinger, og siden han blev arbejdsløs i 2011 har han sendt over 100 ansøgninger til stillinger indenfor stort set alt. Dertil kommer opkald, besøg og en virksomhedspraktik.
I alt har det givet et enkelt tilbud om 23 timer i kassen i Bilka, men så få timer kunne familien slet ikke leve af.
Samtidig har han holdt fast i sit fag ved at være litteraturanmelder på blandt andet avisen Nordjyske. Men det er også snart slut.
Uanset om han skriver en eller ti anmeldelser, så tæller a-kassen det som en uges supplerende dagpenge, når han indberetter dem. Han har ret til 30 ugers supplerende dagpenge. Nu er der kun otte tilbage.
A-kassen: Drop dine anmeldelser i avisen
”Så må jeg stoppe. Så meget for snakken om, hvor vigtigt det er at holde kontakt til arbejdsmarkedet,” siger han.
Næste år til juni stopper hans dagpenge. Hvis ikke han har job, må han, kæresten og deres lille søn flytte ud af det lejede hus.
Christian Stokbro Karlsen blev forsinket nogle år på studiet på grund af sygdom. Så hans jævnaldrende kom ud nogle år før, og sidder i gode stillinger.
”Det kan jeg bestemt unde dem. Men det er ærgerligt. Da krisen kom i 2009 lukkede alt. Gymnasielærerjob har aldrig hængt på træerne, men så blev det ekstremt svært. Nu er det endnu sværere, fordi jeg bliver overhalet af alle dem, der er helt nyuddannede,” siger han.
Spild at så mange læser dansk
Han har søgt mange job uden for universiteter og gymnasier, fordi den kreative analytiske tilgang, han har lært på studiet, kan bruges i mange sammenhænge.
"Det har man brug for i alle virksomheder, der arbejder med bløde værdier. Men hvis det er sådan, at man ikke kan få job, så skal man politisk gå ind og gøre noget, for så skal danskfaget ikke længere være det største på universitetet," siger Christian Stokbro Karlsen.
Han mener, at man så må halvere faget og dele det i to, hvor den største er erhvervsrettet i langt højre grad. Så kan ganske få lov at læse målrettet forskning og undervisning, så der faktisk er job til dem.
Kunne måske arbejde som bedemand?
”Jeg har helt sikkert været hamrende naiv. Da jeg kom ind på universitetet, tænkte jeg, at de skulle bære mig ud om 60 år. At jeg skulle arbejde som forsker eller gymnasielærer," siger han.
Det sidste år som arbejdsløs har Christian Stokbro Karlsen brugt til kritisk at pille sine drømme og kompetencer fra hinanden og samle dem igen.
”Jeg vil stadig virkelig gerne undervise, men hvad kan jeg ellers? Jeg har forsøgt at blive bedemand, der er man også inde og få fat i det substantielle i livet," siger han.