Ved siden af det politiske håndgemæng om at hæve den amerikanske forbundsstats låneloft står ca. tre millioner ansatte i landets statslige administration og frygter for deres løncheck i næste måned.
Fra Det Hvide Hus lyder ingen forsikringer om, at man nok skal finde pengene. De ansatte er blevet en del af det politiske spil op til 2012 valget.
At hæve låneloftet drejer sig for forbundsstaten om at kunne finansiere sine udgifter, ikke om at USA går fallit. Der er alt for mange udgifter og ikke nok indtægter, gælden har så mange nuller, at den er uoverskuelig.
Den amerikanske kongres har for øvrigt hævet låneloftet 102 gange, siger finanshistorikere. Under den tidligere præsident George W. Bush, som var mester i at skabe gæld og øge statens udgifter, skete det fem gange.
Hvad sker? spørger alle
Folk vil gerne vide, om de kan forvente en løncheck (den slags får man i USA). Folk vil gerne vide, om de får deres pension og støtte til sygesikring udbetalt. Der spares ikke på skumle perspektiver i debatten.
Fagforeninger og grupper af ansatte har henvendt sig til præsidenten for at få et svar, men der er stor tavshed fra den kant. Barack Obama vedbliver at sige, at han ikke kan forestille sig, at de republikanske modparter vil være med til at sabotere landets økonomi.
USAs finansministerium udsteder på en god måned 80 millioner checks til borgerne.
De statsansatte
Langt de fleste af de tre millioner ansatte i forbundsregeringen arbejder ude i landet og findes ikke i hovedstaden Washington D.C. Gruppen omfatter alt fra ministre til sekretærer, over FBI-agenter og civil administration af militær og efterretningstjenester.
Den største personalegruppe er postvæsnet. Andre arbejder med de samme emner som i Danmark. Det kan være miljø, fødevarekontrol, IT for staten, veteranadministration, domstole, sundhed, skove, vejrtjenester, energi osv.
Der er millioner andre offentligt ansatte, men de lønnes af de enkelte stater. Det er lokalt politi, skolelærere, administration og meget mere.
Angrebet på det føderale system
Fra konservativt politisk hold, mest medlemmer af Det Republikanske Parti, føres en ihærdig kampagne imod den føderale regering, altså forbundsregeringen, som får skyld for alle ulykker.
Problemet med låneloftet er netop en anledning til at skære i den offentlige administration. At underskud og gæld i den grad er løbet løbsk under en republikansk præsident, tæller ikke i politisk logik.
Strukturen minder i nogen grad om det danske, blot er der flere niveauer på grund af landet størrelse. Der er staten USA, delstaterne med hver deres politiske styring, kommuner og byer, der også kan have ansatte.
Systemet blev etableret for over 200 år siden, da politikere mødtes for at lave et system, der kunne holde sammen på den nye nation. Den sidste af de oprindelige 13 stater ratificerede grundloven i 1791. Derefter var der 3-deling af magten i den lovgivende, udøvende og dømmende myndighed.
Dan Larsen er Avisen.dk's USA-ekspert. Han har i en årrække været USA-korrespondent for danske medier. I den kommende tid vil han følge USA med særlig vægt på fagbevægelsen og valget i 2012.