Den amerikanske præsident gik et godt stykke ud af den politiske planke op til weekenden og fik alle sine nødvendige støtter på venstrefløj og i fagforeninger på nakken.

Det lignede højt spil eller politisk selvmord i den begyndende valgkamp. Spillet var så højt, at selv den konservative opposition alligevel ikke turde lugte til lokkemaden.

Det gør man bare ikke

Hvis der er noget, men absolut ikke piller ved i amerikansk politik, er det borgernes basale ydelser som folkepension, sundhedsforsikring til gamle og handicappede og sygesikring for fattige.

Alligevel smed Barack Obama alle tre hjørnestene på bordet ved sine forhandlinger med politikere fra begge sider. Målet for forhandlingerne er, at den føderale regering kan hæve sit låneloft. Kassen er tom.

USA skal løse et enormt problem. Fra den 2. august er det ikke mere muligt at låne flere penge, og staten må stoppe mange af sine livsvigtige aktiviteter.

Obama gik efter en historisk aftale

Finansminister Timothy F. Geithner lægger ikke skjul på sagens alvor.

”Hvis kongressen ikke handler, vil vi stå overfor katastrofal skade på den amerikanske økonomi. Lederne i begge partier forstår, at deres renommé er på spil.”

Målet for præsidenten var, om muligt, at lokke begge sider af kongressen til at gå med til en aftale, der i løbet af 10 år ville spare samfundet over 20 billioner kroner. For at gennemføre det skulle det gives alle vegne.

USA skylder lige nu 70 billioner kroner væk.

Præsidentens åbning for reformer alle vegne anses for noget, der højst vil ske hvert 10. år. De politiske realiteter dræbte næsten øjeblikkeligt visionen.

Republikanerne vil elske at skære i programmerne for de gamle og fattige, mens demokraterne fokuserer på højere skat til de rige, mindre støtte til rige selskaber og færre smuthuller.

Præsident Obamas opgave er at skabe en enighed, hvor der sker nok besparelser til at lette presset og nok nye indtægter til at stoppe åreladningen i nationens økonomi.

Ledere på begge sider vil gerne have en stor aftale, men ved, at den nok bliver mindre.

Stort land med mange forpligtelser

Hver eneste måned udsteder det amerikanske finansministerium 80 millioner checks til 55 millioner borgere. Uden en politisk aftale om et højere låneloft stopper betalingerne af pensioner og sygesikringer.

Perspektivet er voldsomt, idet det amerikanske og de internationale finansmarkeder vil gå en nær-panik, hvis hjulene i verdens største økonomi pludselig stopper.

Den nye leder af Valutafonden, Christine Lagarde, udtalte søndag, at det vil medføre "internationale rentestigninger, fald i aktiekurserne og andet væmmeligt for verdensøkonomien."

Lederne på begge sider lovede dog højt og helligt søndag, at de ikke ville lade USA gå fallit. Spillet drejer sig tilsyneladende om, at indgrebene er så radikale, at de kun er politisk forsvarlige, hvis de sker i sidste øjeblik efter stort drama.

I øvrigt har kongressen flere gange tidligere hævet låneloftet uden stor ballade. Men nu er der valgkamp.

Sidste chance

Fra flere sider kommer fra forslag om finansielle krumspring, der kunne løse det principielle problem med låneloftet.

Et af dem, man slet ikke taler højt om, er at præsidenten kan erklære låneloftet for grundlovsstridigt og simpelt hen dræbe diskussionen men ikke problemerne for amerikansk økonomi.

Juraprofessor Barack Obama er ekspert i netop grundloven, så han burde kende smutvejen.

Fra alle sider er øjnene rettet imod de politiske ledere. De seneste meningsmålinger gør det klart, at den politiker, der rører ved de tre hjørnesten er så godt som sikker på at tabe valget. Især i en valgperiode kan man ikke engang reformere pension og sygesikring uden at blive angrebet.

Amerikansk fagbevægelse vogter nøje på udviklingen. De tre hjørnesten er nogle af fagforeningernes største sejre for deres medlemmer, og de vil ikke tolere begrænsninger i programmerne.