Klokken 17 dansk tid mødes Barack Obama med de politiske ledere fra begge partier i kongressens to kamre for at få svar på spørgsmålet: Hvad nu?

Da udsigten for en mega-aftale om den amerikanske økonomi i går aftes kollapsede steg den politiske indsats i spillet omkring en mulig løsning.

Ingen af de politiske ledere har haft visdom, mod eller opbakning til at gå med til en mega-aftale, som den Obama har forsøgt at flikke sammen. Den 2. august forventes USA teknisk set at gå fallit, fordi pengekassen er tom, og landet ikke har lov til låne mere.

Aftalen lignede noget

Den republikanske forhandler fra Repræsentanternes Hus, John A. Boehner og Obama, var tæt på noget, der lignede et kompromis med gigantiske besparelser og forskellige former for stigende indkomster, de ikke kaldte skatter.

Der var 5,5 billioner kroner i besparelser på bordet, og 3,5 billioner kroner i beskæringer på forsvar og sociale services, og præsidenten søgte indkomster, der var lavere end dem en senats seks-bande ville have. Over tid ville aftalen rette op på skattens underskud.

Barack Obama og John A. Boehner giver hinanden skylden for sammenbruddet. Obama mener, at aftalen var klart mere gavmild overfor republikanske krav end ditto demokratiske. Boehner siger, Obama pludselig i sidste øjeblik alligevel ville hæve skatterne.

Boehner mener, at han stadig kan lave en aftale med demokrater i kongressen og få præsidentens støtte.

Holdningen blandt demokraterne i begge kamre er dog ikke let at bøje mere mod højre. Barack Obama var allerede torsdag inde i et enormt stormvejr fra sine egne partiledere, der angreb ham aggressivt for at svigte alle principper og bøje nakken for højrefløjen.

Alle siger, at USA ikke vil gå ”fallit”, men ingen kan vise vejen til at holde løftet.

Højt politisk spil

Barack Obama er godt nok alene og har modstand alle kanter og kritik fra alle sider, men befolkningen kan lande på hans side. Hele 80 procent af vælgerne siger i en ny meningsmåling fra Washington Post/ABC, at de er lede og kede af det politiske spil i hovedstaden.

Det er 20 år siden, utilfredsheden med de folkevalgte sidst var så høj. Hele 62 procent vil stemme på en alternativ politiker til at repræsentere sig ved valget i 2012. Aldrig har vælgernes vrede været mere udtalt.

Ingen kan påstå, at Obama ikke har forsøgt at samle et flertal for en aftale, der kan sætte USAs økonomi på skinner igen. Hans politiske varemærke er kompromis, og han har været parat til at gå uventet langt for at skabe et flertal.

Lander Obama på benene

Det svirrer med forslag om mini-løsninger og udskydelser, som kan redde økonomien men næppe politikernes ansigt. De ultra-konservative te-selskabs politikere vil fejre sammenbruddet som en sejr, men vælgerne vil næppe  takke dem for økonomiens problemer senere.

Ingen folkevalgt vil få respekt og tillud fra vælgerne, når det igangværende spil skal vurderes. Befolkningen føler deres egen private økonomi truet af uvished. De er gidsler i et politisk drama, der bunder i en teknisk detalje. At hæve låneloftet endnu en gang og iøvrigt komme i gang med reformer.

Obama er noget nær rasende over tingenes tilstand, for han kan som præsident ikke meget andet end forsøge at skabe en mulig aftale mellem de hårdt optrukne fronter. Vælgerne, især de meget vigtige såkaldt uafhængige uden partimedlemsskab, blive dem, der afgør hvem sidder i Obamas stol efter valget.

Ved sit pressemøde fredag lagde han utvetydigt skylden for sammenbruddet på republikanerne. Især rettede han kanonerne imod de nyvalgte te-selskabs politikere, der ikke ønsker at være politisk ansvarlige og deltage i at lede nationen.

Udvejen

Kongressen kan stadig i sidste øjeblik vedtage en lov, der giver statsadministrationen i USA lov til at låne flere penge. Det har de gjort mange gange tidligere, sidst i april måned.

Præsidenten kan også af egen drift og ved brug af embedets magt gennemtvinge en forhøjelse af statens låneloft. Obama synes parat til at gøre det, skulle skridtet blive nødvendigt.