Debatten om pressede børnefamilier ruller hidsigt videre. I dagens Politiken skriver Camilla Paaske Hjort Kiil, der er cand.mag mor til en og arbejdsløs, at de pressede småbørnsfamilier må sande, at livet “ikke er en lang fredagsbar med Nirvana-tema eller trekking i Himalayas bjerge.”

Hun reagerer på et indlæg fra en anden mor, Anne Marie Løkkegaard, der i samme avis argumenterede for, at arbejdsløse skulle kunne give en hånd med og hjælpe de trængte småbørnsfamilier. Nogenlunde samme budskab kom fra Politikens opinionsredaktør, der plæderede for, at ældre med fordel kunne lette nogle af byrderne for børnefamilierne ved at give et nap med.

Drøm uden jordforbindelse

Dagens debattør mener ikke det er hverken de ældres eller de arbejdsløses opgave, at hente andres børn.

“Man forstår på begge disse velbegavede privilegerede mennesker, at det så absolut ikke er et selvstændigt ansvar, at få familielivet til at hænge sammen,” skriver Camilla Paaske Hjort Kiil.

Hun mener, at Anne Marie Løkkegaard og andre småbørnsforældre må indse, at ungdomstiden med fester, rejser og oceaner af tid til sig selv, er forbi, og at de nu blot er stødt ind i virkeligheden.

“Måske er den lektie, vi i de velfærdstrinde voksenbabygenerationer skal lære, i virkeligheden følgende: at det var ungdomstiden i 90’erne og 00’erne, der var en drøm uden jordforbindelse, og dette, der slet og ret er det virkelige liv?”

Hent dog Vitus og Ella selv

Hun mener, at mange selv har sat sig i den tids-fælde, der gør dem stressede.

"Måske havde det ikke været nødvendigt for dem med to fuldtidsindtægter at stavnsbinde sig til en dyr ejerbolig midt i byens smarteste kvarter,” foreslår Camilla Paaske Hjort Kiil og skriver videre:

“Måske Vitus’ og Ellas hårdtarbejdende forældre endda kunne undvære designerbørnetøjet, de fodformede sko fra specialbutikken og den økologiske fairtrade-mad og i stedet prioritere at arbejde mindre og hente Vitus og Ella selv?”