En kommende EU-aftale om kontrol af firmaer fra andre lande kan få afgørende betydning for indsatsen mod social dumping i Danmark.
Men selv hvis aftalen falder ud til Danmarks fordel, kan EU fortsat spænde ben for de danske bestræbelser på at forhindre lønsnyd og skattesvindel blandt firmaer fra Østeuropa.
Derfor kræver Enhedslisten i forbindelse med forhandlingerne om finanslov, at regeringen udfordrer EU's regler for arbejdskraftens fri bevægelighed.
"EU-domstolens stramme fortolkninger af reglerne vil stadig være der, uanset hvilken aftale, man lander på. Derfor efterlyser vi en mere kritisk holdning og lyst til at prøve grænserne af fra regeringens side," siger Finn Sørensen, der er ordfører for social dumping.
Domstol kan spænde ben
Efter mange års tovtrækkeri nærmer EU-landene sig en aftale, som tillader medlemslande at stille skrappere krav til udenlandske firmaer - frem for at den tilladte kontrol aftales og afgrænses én gang for alle.
Det er Enhedslisten som udgangspunkt godt tilfredse med, men det forhindrer ikke EU-domstolen i fremover at forbyde kontrolsystemer, som de finder for vidtgående.
Det betyder for eksempel, at det danske RUT-register, som i forvejen er på kant med EU-lovgivningen, risikerer at blive undermineret, uanset hvilken aftale der landes i EU.
Enhedslisten forlanger derfor, at den danske regering kræver ændringer i det såkaldte udstationeringsdirektiv, som den kommende aftale er en del af.
Ændringerne skal sikre, at medlemslande er tilladt at stille nøjagtig de samme krav som udenlandske virksomheder som til danske.
"Det er en blandt flere af de ting, som vi diskuterer med regeringen i forhold til at styrke indsatsen mod social dumping," siger Finn Sørensen.
Corydon kløjs i EU-ret
Støttepartiets hovedkrav til finanslovsforhandlingerne er lovkrav om kædeansvar og arbejdsklausuler i regioner og kommuner.
Arbejdsklausuler betyder, at ansatte på arbejdspladsen skal have løn og arbejdsvilkår, som mindst svarer til den danske overenskomst på området.
Kædeansvar betyder, at en hovedentreprenør også har ansvar for, at klausulerne overholdes blandt underentreprenører.
I sidste uge afviste finansminister Bjarne Corydon (S) kategorisk, at regeringen vil lovgive om kædeansvar.
Det skete i første omgang med henvisning til, at det ikke umiddelbart er foreneligt med EU-retten.
Corydon måtte dog senere korrigere, at udmeldingen om EU-retten var "uklar". Han understregede i den forbindelse, at regeringen sigter efter en finanslov, der skærper indsatsen mod social dumping.
Læs mere om Enhedslistens krav her.
- Håndhævelsesdirektivet er et tillæg til det såkaldte 'direktiv om udstationering af arbejdstagere' fra 1996.
- Direktivet har blandt andet til formål at sikre en bedre overvågning af vilkårene for udenlandsk arbejdskraft på tværs af de europæiske landegrænser.
- Et afgørende stridspunkt i forhandlingerne er spørgsmålet om såkaldt 'åbne eller lukkede lister' over krav, som de enkelte medlemslande kan stille til udenlandske firmaer.
- Lukkede lister vil sige, at der fastlægges en standard for typen og omfanget af kontrol.
- Åbne lister betyder derimod, at det er muligt for de enkelte medlemslande at ændre eller skærpe sine krav og omfanget af kontrol.
- Lukkede lister risikerer at undergrave dele af den danske indsats mod social dumping - for eksempel RUT-registret.
- De fleste østlande samt Irland og Storbritannien er for lukkede lister, mens Danmark og de øvrige medlemslande kræver åbne lister.
- Europa-Parlamentet har efter en afstemning taget stilling til fordel for åbne lister.
- EU-Rådet måtte opgive at nå til enighed ved sidste møde den 15. oktober.
- Ministrene mødes igen til december.