Der spilles i øjeblikket højt spil i EU om en aftale, som kan få afgørende betydning for dansk kontrol af lønsnyd og skattesvindel blandt østeuropæiske firmaer.
Efter mange års tovtrækkeri har EU-Parlamentet banet vej for en aftale, som tillader medlemslande at stille skrappere krav til udenlandske firmaer.
Men nu er direktivet gået i baglås i Rådet, hvor Mette Frederiksen (S) og de andre europæiske beskæftigelsesministre midt i oktober måtte opgive at nå til enighed.
Den danske parlamentariker Ole Christensen (S) frygter, at EU forpasser muligheden for at løse kontrol-knuden, hvis ikke ministrene lander en aftale, når de mødes igen til december.
"Der hviler et stort pres på ministrene. Hvis ikke de bliver enige til december, risikerer vi at stå med et andet parlament, og så skal vi starte det hele op igen" siger han med henvisning til forårets parlamentsvalg.
Kan undergrave RUT-registeret
Det såkaldte 'håndhævelsesdirektiv' har været længe undervejs, og handler groft sagt om, hvordan og hvor meget de enkelte lande kan kontrollere firmaer fra andre EU-lande.
Den afgørende knast i forhandlingerne er spørgsmålet om åbne eller lukkede lister.
Åbne lister giver landene mulighed for at ændre eller udvikle deres kontrolsystemer, mens lukkede lister betyder, at de tilladte kontrolmuligheder aftales og afgrænses én gang for alle.
Det sidste kan udgøre et alvorligt benspænd mod den danske indsats mod social dumping. For eksempel kan det undergrave RUT-registeret, der i dag kræver, at alle udenlandske firmaer lader sig registrere, hvis de arbejder i Danmark.
Det vurderer blandt andre Jens Arnholtz, der er arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet med speciale i europæiske arbejdsmarkedsregler.
"Spørgsmålet om, hvor vidt vi kan fortsætte med RUT-registeret, er i sig selv omstridt. Men hvis man lukker listen, kan det blive sværere at få lov at fortsætte, hvis ikke det står eksplicit på den liste," siger han.
Østlande blokerer
Slagsmålet i EU står groft sagt mellem de østeuropæiske lande, som ønsker en lukket liste, og de oprindelige medlemslande, som vil have mulighed for at skrue op for kontrollen.
Hos landets største fagforbund 3F vækker de fastlåste forhandlinger dyb bekymring.
"Så længe der er et blokerende mindretal for at kunne vedtage det her direktiv, er der grund til bekymring," siger Lars Lyngse, der er ledelseskonsulent med speciale i EU.
Til december mødes beskæftigelsesministrene igen. Det er dog usikkert, om det litauiske formandskab vælger at give direktivet en sidste chance - eller blot sender problemet videre til grækerne, der overtager formandsstolen efter nytår.
3F: Det er hot stuff
Lars Lyngse er enig i, at der i øjeblikket er momentum for den løsning, der er i Danmarks interesse, men at balancen risikerer at tippe igen.
"Der er reelt risiko for, at man ikke når i land med det her direktiv, før der skal være parlamentsvalg. Så det er sgu hot stuff, om man når et kompromis til december," siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).
Hun har dog tidligere ikke lagt skjul på, hvor vigtigt spørgsmålet er for Danmark.
"Er i Luxembourg, hvor jeg sammen med mine europæiske kollegaer diskuterer, hvordan vi styrker kampen mod social dumping og sikrer, at flere virksomheder overholder spillereglerne. Der er desværre en del uenighed, men fra dansk side er vores holdning klar. Arbejdsmarkedet skal fungere på en ordentlig måde," skrev Mette Frederiksen på Facebook efter mødet den 15. oktober.
- Håndhævelsesdirektivet er et tillæg til det såkaldte 'direktiv om udstationering af arbejdstagere' fra 1996.
- Direktivet har blandt andet til formål at sikre en bedre overvågning af vilkårene for udenlandsk arbejdskraft på tværs af de europæiske landegrænser.
- Et afgørende stridspunkt i forhandlingerne er spørgsmålet om såkaldt 'åbne eller lukkede lister' over krav, som de enkelte medlemslande kan stille til udenlandske firmaer.
- Lukkede lister vil sige, at der fastlægges en standard for typen og omfanget af kontrol.
- Åbne lister betyder derimod, at det er muligt for de enkelte medlemslande at ændre eller skærpe sine krav og omfanget af kontrol.
- Lukkede lister risikerer at undergrave dele af den danske indsats mod social dumping - for eksempel RUT-registret.
- De fleste østlande samt Irland og Storbritannien er for lukkede lister, mens Danmark og de øvrige medlemslande kræver åbne lister.
- Europa-Parlamentet har efter en afstemning taget stilling til fordel for åbne lister.
- EU-Rådet måtte opgive at nå til enighed ved sidste møde den 15. oktober.
- Ministrene mødes igen til december.