Digitale billeder, livshistorie-apps og andre teknologier kan hjælpe mennesker med demens med at genopleve minder og bevare forbindelsen til deres livshistorie.
Det viser en ny erfaringsopsamling fra Sundhedsstyrelsen.
Et gammelt familiefoto, en velkendt stemme eller billeder fra et sted, man engang holdt af.
Små glimt fra fortiden kan få stor betydning for mennesker med demens, når hukommelsen begynder at svigte. Det viser en ny erfaringsopsamling fra Sundhedsstyrelsen, der bygger på 15 projekter, hvor plejehjem har afprøvet forskellige teknologier til at bevare og dele beboernes livshistorier.
Erfaringerne peger på, at teknologien kan styrke både trivsel, livskvalitet og relationer til pårørende og plejepersonale.
- Når man kender borgerens livshistorie, bliver det lettere at tilrettelægge pleje, yde omsorg og skabe de aktiviteter, der giver mening for den enkelte borger, siger Mads Biering la Cour, enhedschef for Ældre og Demens i Sundhedsstyrelsen.
En terning vækker minder til live
På demensenhederne i Horsens har medarbejdere blandt andet afprøvet en særlig erindringsterning. Terningen viser fotografier, der knytter sig til beboerens personlige minder. Familien kan løbende tilføje nye billeder, som giver anledning til samtaler og fælles oplevelser. Det gør det samtidig lettere for medarbejderne at lære beboeren at kende og tage udgangspunkt i vedkommendes tidligere liv.
Andre plejehjem har arbejdet med digitale fotorammer, apps, podcasts, VR-briller og forskellige sanseteknologier.
Også pårørende får glæde af teknologien
Ifølge Sundhedsstyrelsen oplever flere pårørende, at de digitale hjælpemidler gør samværet mere meningsfuldt, fordi billeder og fortællinger giver mulighed for igen at dele minder. Samtidig får personalet bedre indsigt i den enkelte beboers interesser og baggrund.
- Demens svækker gradvist hukommelsen og kognitive funktioner. Livshistorier bruges allerede i arbejdet med mennesker med demens for at kunne drage så god omsorg og pleje som muligt, siger Mads Biering la Cour.
Erfaringsopsamlingen peger dog også på, at teknologien ikke gør arbejdet alene. Det kræver, at ledelsen prioriterer indsatsen, og at medarbejderne får mulighed for at bruge redskaberne som en naturlig del af hverdagen. Erfaringerne er samlet i en rapport med ni gode råd til plejehjem, der ønsker at arbejde med livshistorieteknologi. Rapporten kan læses hos Sundhedsstyrelsen.