Billige og ofte underbetalte østeuropæere myldrer ind på de danske byggepladser.
I går indgik beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) og hendes europæiske ministerkolleger en aftale i Bruxelles, som kan få afgørende betydning for, om over 100.000 danske håndværkere og byggefolk kan beholde deres arbejde og opretholde en hæderlig timeløn.
Efter årelangt tovtrækkeri lykkedes det at lande en aftale om, hvor langt de enkelte lande må gå for at kontrollere firmaer og arbejdskraft fra andre EU-lande.
Centralt i aftalen finder man et omdiskuteret krav om kædeansvar, som i Danmarks tilfælde forpligter os til at sikre, at store byggefirmaer kan drages til ansvar, hvis for eksempel underentreprenører fra Polen snyder deres ansatte.
Den socialdemokratiske EU-parlamentariker Ole Christensen er lettet over, at det omsider lykkedes at nå til enighed, men understreger, at kravet om kædeansvar er udvandet med forbehold.
"Parlamentet havde ønsket et regulært kædeansvar, og nu har vi fået en betydelig indskrænket model, som gør det muligt at anvende kædeansvar, men som man kan frygte, også levner mulighed for at slippe udenom," siger han.
Kæden har kun to led
Kædeansvar betyder, at hovedentreprenører kan blive tvunget til at betale, hvis udenlandske underentreprenører har underbetalt deres ansatte.
Men i EU-Rådet aftale om et nyt direktiv gælder ansvaret kun i ét led, lige som kravet ikke gælder, hvis hovedentreprenøren har gjort hvad de kunne for at forhindre lønfusk hos underentreprenøren.
Gennembruddet i EU vækker stor opmærksomhed i den danske fagbevægelse, som i årevis har presset på for at få indført kædeansvar i Danmark.
I landets største fagforbund 3F - som blandt andet organiserer ansatte i byggebranchen - analyseres aftaleteksten lige nu på højtryk.
"Der er helt klart behov for yderlige tolkning, men som vi læser det, står der, at man skal sikre en form for kædeansvar," siger Lars Lyngse, der er ledelseskonsulent med speciale i EU.
3F: Kædeansvar stadig hovedkrav
Byggegruppen under 3F havde kædeansvar blandt deres hovekrav ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2012 - og senest blev kædeansvar skudt til hjørne under finanslovsforhandlingerne, hvor det var at finde blandt Enhedslistens hovedkrav.
Til januar skal der igen forhandles overenskomster for 600.000 ansatte på det private arbejdsmarked - og her forventes kædeansvar igen at blive en varm kartoffel.
Og ifølge Lars Lyngse ændrer EU-aftalen ikke på, at det er nødvendigt at lægge arm med arbejdsgiverne om kædeansvar.
"Det her betyder ikke, at vi bare kan læne os tilbage. Der ligger en stribe begrænsninger i aftalen, og under alle omstændigheder skal man tilpasse et kædeansvar til den virkelighed, som vi har herhjemme. Så det vil helt klart være at foretrække at lave en aftale mellem arbejdsmarkedets parter," siger han.
Udover det luftige kædeansvar blev ministrene i EU-Rådet enige om, at det skal være tilladt at indføre nye kontrolforanstaltninger over for udenlandske firmaer, så længe det er i overensstemmelse med EU-retten.
Nu er bolden spillet videre til Parlamentet, der vil forsøge at påvirke EU-direktivet i retning af et mere omfattende kædeansvar - og få kravet udvidet fra bygge-anlægsbranchen til at gælde alle sektorer.
"... member states shall provide for measures ensuring that in subcontracting chains, posted workers can hold the contractor, of which the employer is a direct subcontractor, liable, in addition to or in place of the employer, for the respect of posted workers' rights regarding any outstanding net remuneration corresponding to the minimum rates of pay."
= Medlemslande skal altså sikre, at udenlandske arbejdere kan holde en hovedentreprenør ansvarlig, hvis deres arbejdsgiver har givet dem for lidt i løn. Men kun i et led. Der er altså ingen krav om, at hovedentreprenører kan holdes ansvarlig for ting, der er foregået hos underentreprenører til underentreprenører.
... men:
"Instead of these liability rules, member states may take other appropriate enforcement measures, in accordance with EU and national law and/or practice, which enable in a direct subcontracting relationship, effective and proportionate sanctions against the contractor, to tackle fraud and abuse, in situations where workers have difficulties in obtaining their rights."
= Medlemslande behøver altså ikke indføre kædeansvar ved lov, hvis de har andre systemer, som forhindrer lønfusk og misbrug af udenlandsk arbejdskraft.
Desuden tages der forbehold for, at hovedentreprenører ikke kan holdes ansvarlige, hvis de har gjort hvad de kunne for at undgå lønfusk og misbrug af arbejdskraft blandt underentreprenører.
Læs hele aftalen her.
Kilde: EU-Rådet