9.500 kroner om måneden for en bulgarer, 13.500 for en rumæner og 14.200 for en ukrainer.

Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dokumenterer indtægtsniveauet for forskellige nationaliteter, der arbejder en kortere periode i Danmark.

På listen over nationaliteter, der tjener mindst, hører otte ud af ti til i Østeuropa.

Danmarks største fagforbund 3F langer ud efter de arbejdsgivere, som ansætter østeuropæerne til de lave lønninger.

”Vi kan se en klar tendens til, at der er meget store problemer med social dumping i forhold til korterevarende ansættelser. Der er arbejdsgivere, der udnytter udenlandsk arbejdskraft i en kortere periode – eksempelvis indenfor det grønne område, rengøring eller byggeri," siger formand Poul Erik Skov Christensen.

NYHEDER

Læs også:

Valg giver nederlag til polsk løn i kommuner

Enorme lønforskelle

Undersøgelsen viser, at det hovedsageligt er østeuropæere, som skraber bunden af lønstatistikkerne, mens de arbejder i Danmark.

Lønnen er opgjort som medianlønninger - altså de mellemste lønninger, og giver ifølge økonomerne det mest retvisende billede af den almindelige migrantarbejders vilkår.

Det laveste niveau findes for bulgarere, som tjener 9.500 kroner om måneden. Det er 20.500 kroner mindre end medianlønnen for en dansker, som ligger på 30.000 kroner.

Og samtidig langt under overenskomstniveau, uanset branche.

"Der må ikke herske tvivl om, at uanset om man er dansker eller udlænding, skal man ha den løn og de arbejdsvilkår, der står i overenskomsten, når man arbejder i Danmark," siger Lizette Risgaard, der er næstformand i hovedforbundet LO, som repræsenterer over en million lønmodtagere.

NYHEDER

Læs også:

Støtteparti: Dumping deal pest eller kolera

Østeuropæernes løn i Danmark ligger dog stadig langt over lønnen i hjemlandene.

I Bulgarien er gennemsnitslønnen ifølge Eurostat, hvad der svarer til 2.875 kroner per måned, mens en rumæner tjener 3.668 kroner.

Dansk Erhverv: Ikke vores medlemmer

Fra fagbevægelsen lyder det, at umoralske og pengegriske arbejdsgivere udnytter de ulige lønvilkår i Europa til nem profit.

"Sådan nogle arbejdsgivere burde ikke have lov at drive virksomhed. Hvis du kigger på, at de (østarbejderne, red.) betaler husleje, transport, og måske har børn, så må man sige at det er uanstændigt, og det ved arbejdsgiverne godt," lyder det fra Lizette Risgaard.

NYHEDER

Læs også:

Gyser om øst-kontrol: Sidste chance før jul

Arbejdsmarkedschefen i Dansk Erhverv, Ole Steen Olsen, er også utilfreds med "de brodne kar" blandt arbejdsgiverne, der undergraver flertallets muligheder for at drive forretning på ordentlige vilkår.

Han opfordrer derfor fagbevægelsen til at bekæmpe problemet.

"Hvis der findes nogle virksomheder, der ikke har orden i betalingen til deres ansatte, så har fagbevægelsen alle muligheder for at gøre noget ved," siger Ole Steen Olsen.

Han understreger, at arbejdgivere, der udbetaler de lave lønninger, ikke kan være er medlem i Dansk Erhverv.

"Langt de fleste EU-borgere får den løn, de skal have," fastslår Ole Steen Olsen.

Unødigt forbrug skæres væk

Jens Arnholtz, der er ekspert i migrantarbejdere på Københavns Universitet, forklarer, at udlændingene i høj grad indretter sig efter kun at opholde sig i Danmark i kortere tid. Kun derfor kan de få hverdagen til at hænge sammen.

"De nedbringer især boligomkostningerne. De bor mange sammen eller på campingpladser. Men også når det gælder mad og tøj, forsøger de at forbruge så lidt som muligt. Nogen tager sågar både mad og tøj med hjemmefra. Den livsstil kan man især leve med, når man ved, at det kun er for en begrænset periode," siger han, og fortsætter:

"Fra forskningen ved vi også, at mange migrantarbejdere rejser hjemmefra med det formål at tjene et bestemt beløb til et bestemt formål. De har et klart mål i sigte og derfor en høj motivation. De ved, at pengene falder på et tørt sted, når de er hjemme igen," forklarer Jens Arnholtz.

NYHEDER

Læs også:

3F: Nu skal hykleri i kommuner kontrolleres