SIDEN 2011 har danske regeringer forringet vilkårene for de svageste grupper i samfundet efter salami-metoden.
Det har de kun kunnet gøre, fordi de samtidig har søgt at forme folkestemningen ved at nedværdige bestemte grupper af mennesker med usande, fordrejende og stereotype beskrivelser. Det kom jeg med et eksempel på i Avisen.dk 25. oktober.
I nærværende indlæg vil jeg vise, hvordan beskæftigelsesordfører Laura Lindahl for Liberal Alliance – ét af forligspartierne bag reformerne af førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp – og Berlingske for øjeblikket gøder jorden for en negativ folkestemning med negative politiske stereotyper om mennesker på kontanthjælp, fleksjob eller førtidspension.
I DR DEBATTEN 27. september slap katten ud af sækken i Lindahls forsøg på at miskreditere mennesker under disse ordninger. Hun angreb frontalt en af debattens deltagere, Kim Madsen, som trods flere alvorlige diagnoser nu er i sin arbejdsprøvning nummer ni og stadig er fastholdt på kontanthjælp af Københavns Kommune.
Det gjorde hun blandt andet ved at insinuere, at det skulle være udtryk for arbejdsevne, når han som formand for Facebookgruppen Jobcentrets Ofre ytrer sig om grundlæggende uretfærdigheder i lovgivningen om disse ordninger og i forvaltningen af den. Og det gjorde hun ved for åben skærm at stille spørgsmålstegn ved, om han nu er rigtigt syg, selvom han altså har en række speciallægers attestering af sit forringede helbred og ditto funktionsevne.
Hun kommenterede også hans påklædning og kaldte Jobcentrets Ofre for ”den mest ukonstruktive forening”, hun kender. Det grove angreb på Madsen var samtidig et angreb på foreningen Jobcentrets Ofre.
Sådan nedværdiger og ærekrænker man et menneske grænsende til det injurierende. Og sådan viser man politisk disrespekt for lægefaglighed, syge borgeres retssikkerhed, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. Se, hvad jeg skrev i Avisen.dk 30. september.
EFTER DETTE KARAKTERMORD på Kim Madsen har Berlingske gødet jorden yderligere under en negativ folkestemning ud fra samme model. De vil så tvivl om, hvorvidt såkaldt aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere nu også virkelig er så syge at de ikke kan arbejde (så meget), og på andre måder sætte dem i et negativt lys.
Berlingskes debatredaktør Pierre Colignon, som har udgivet bogen Tilbage til virkeligheden – kampen mod fake news, løgne og manipulationer, indledte angrebet 5. oktober med en klumme.
Derefter fulgte fire artikler 22., 23., 25. og 26. oktober. De to første om Kim Madsen og de to næste om en anden kontanthjælpsmodtager, Kim Osbøl, som er blevet dømt for offentligt at kritisere navngivne sagsbehandlere i Københavns Kommune for ikke at overholde lovgivningen i hans sag.
30. oktober kom to radioindslag i Radio24syv, som er ejet af Berlingske People A/S. Det første radioindslag med Laura Lindahl og det andet med Kim Madsen.
Pladsen tillader mig ikke at komme med en selvstændig analyse af alle disse medieindslag. Men modellen er gennemgående den samme.
I ALLE INDSLAGENE udbreder Berlingske negative stereotyper om kontanthjælpsmodtagere og misinformerer om, hvordan lovgivning eller bestemte sagsforhold ser ud.
Det er ikke under lovgivningen om kontanthjælp en mulighed for borgere, der er kategoriseret som aktivitetsparate, at arbejde få timer ordinært ved siden af en kontanthjælp. Gør de det, vil de blive bedt om at stå fuldt til rådighed for det ordinære arbejdsmarked – og det er jo netop dét, de ikke kan som syge eller med andre store funktionsnedsættelser, som nedsætter arbejdsevnen.
Berlingske må gerne vælge at alliere sig med arbejdsgiverpartier og støtter af tonen mod folk på kontanthjælp. Det er et medies frie valg, men hvorfor ikke afdække de mere påtrængende spørgsmål:
- Hvorfor er mange syge mennesker overhovedet parkeret i så mange år på kontanthjælp uden videre afklaring til fleksjob eller førtidspension?
- Hvorfor påstår regeringen og forligskredsen bag de respektive reformer fortsat, at syge mennesker ikke skal være på kontanthjælp, når de i virkeligheden ofte er det – og forligskredsen ved det?
- Hvorfor respekteres lægeattester ikke i alle forvaltninger? Og hvem skal en borger klage til, hvis en kommune ikke overholder lovgivningen, og borgerens klager til såvel kommune, borgmester, Ankestyrelse som Ombudsmand afvises?
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.