Pårørende, der mister en nærtstående under en overflytning mellem to hospitaler, risikerer at hænge på regningen for hjemtransporten af den afdøde, hvis de ikke får ansøgt om refusion, før transporten går i gang. Det vil Danske Regioner have lavet om.

Efter de gældende regler har pårørende ret til at få dækket udgifterne til hjemtransport, når en patient dør under eller efter en overflytning mellem sygehuse. Men en bekendtgørelse udstedt med hjemmel i sundhedsloven kræver, at ansøgningen indgives, før transporten finder sted. Sker det ikke, falder retten til refusion bort – uanset at de pårørende ellers opfylder kravene.

Urimelige regler

Det er en urimelig konstruktion, mener formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Christoffer Buster Reinhardt.

- Det er helt urimeligt, at pårørende midt i en sorgproces skal forholde sig til administrative regler og risikere at stå med en regning, de ellers har ret til at få dækket, siger han.

Problemet opstår typisk i situationer, hvor en patient er blevet flyttet fra ét hospital til et andet for at modtage specialiseret behandling, men dør under eller efter overflytningen. I de tilfælde skal den afdøde transporteres tilbage – en udgift, det offentlige som udgangspunkt skal dække. Men kravet om forhåndsansøgning betyder, at familier, der i chok og sorg ikke får udfyldt de rette papirer i tide, kan ende med selv at skulle betale flere tusinde kroner.

Giv en frist

Danske Regioner foreslår, at reglerne ændres, så pårørende får en frist på et år til at søge om refusion, efter at hjemtransporten har fundet sted. Det vil bringe ordningen mere på linje med almindelige refusionsordninger og fjerne den administrative faldgrube.

- Det rammer helt skævt og efterlader pårørende med en urimelig byrde. Når man står midt i et dødsfald, er det ikke ansøgningsfrister, der fylder. Derfor opfordrer vi en kommende sundhedsminister til at ændre reglerne hurtigst muligt, så pårørende også kan søge refusion efter hjemtransporten, siger Christoffer Buster Reinhardt.

Da reglerne er fastsat i en bekendtgørelse og ikke direkte i sundhedsloven, vil en ændring kunne gennemføres administrativt af sundhedsministeren uden at skulle igennem en egentlig lovbehandling i Folketinget.