Det viser en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik. Uerfarne turister kan skabe farlige situationer, fordi de ikke altid kender reglerne eller den københavnske cykelkultur.
Turisterne opfordres derfor til at holde til højre, give tegn, når de drejer eller stopper, og så vidt muligt undgå myldretiden. Men de lokale cyklister har også grund til at se på deres egen adfærd. I en anden undersøgelse svarer 49 procent af cyklisterne i landets fem største byer, at de bryder færdselsreglerne mindst én gang på en typisk tur i myldretiden.
- Det gør det svært for turister at gennemskue den korrekte adfærd, hvis de ser hjemmevante cyklister bryde reglerne, siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.
Rådet opfordrer derfor erfarne cyklister til at sænke farten, vise hensyn og gå foran med et godt eksempel i turistsæsonen.
Sådan undgår du farlige situationer
- Hold til højre på cykelstien.
- Giv tydeligt tegn, før du stopper eller drejer.
- Se dig tilbage, før du trækker ud.
- Undgå pludselige opbremsninger.
- Sæt farten ned omkring usikre cyklister.
- Undgå om muligt myldretiden.