En ny type støvsuger skal ikke fjerne skidt fra gulvtæppet, men afsløre hvilke dyr der lever i skoven. Forskere fra Københavns Universitet har udviklet en såkaldt DNA-støvsuger, der suger luft gennem et filter og efterfølgende analyserer filtret for bittesmå spor af arvemateriale fra dyrelivet.
Metoden bygger på miljø-DNA - mikroskopiske rester, som dyrene efterlader gennem hår, fjer og hudceller. Når luften trækkes gennem filtret, opsamles disse spor, og i laboratoriet kan forskerne så aflæse, hvilke arter der har opholdt sig i området.
I to nye studier har forskerholdet testet metoden i tre danske naturområder: Æbelø nord for Fyn, Kalvebod Fælled på Amager og Lille Vildmose i Nordjylland. På hver lokalitet fandt de DNA-spor efter dyrearter, der er karakteristiske for netop det pågældende område - heriblandt krikand.
Et af de vigtigste resultater er, at metoden ser ud til at være blevet betydeligt mere præcis. Tidligere har det været en udfordring at afgøre, om DNA-signalerne stammede fra det lokale dyreliv eller fra dyr langt væk, hvis arvemateriale kunne være transporteret med vinden.
- I vores studier ser vi ikke DNA fra dyr, der kun burde findes mange kilometer væk. Det tyder på, at signalerne afspejler det lokale dyreliv og at metoden er blevet mere præcis, siger Kasun Bodawatta, postdoc ved Globe Institute på Københavns Universitet og en af hovedforfatterne bag de to nye studier.
Lettere at studere sky arter
Overvågning af biodiversitet er en af naturforvaltningens store udfordringer. Traditionelt har biologer måttet observere dyrene direkte, sætte kamerafælder op eller lede efter fysiske spor som ekskrementer og fodaftryk. Det er tidskrævende arbejde, og sky eller sjældne arter risikerer at blive overset.
Miljø-DNA fra vandprøver har i årevis været brugt til at kortlægge fisk og andre vanddyr, men at opfange DNA fra luften er en langt nyere og mere kompleks disciplin. Luft indeholder kun ganske små mængder genetisk materiale, og signalerne kan let forstyrres af forurening fra fjerne kilder.
De nye danske resultater peger på, at teknologien nu er nået et niveau, hvor den kan bruges som et praktisk redskab i naturforvaltningen. På sigt kan DNA-støvsugeren gøre det muligt at kortlægge dyrelivet i et område hurtigt og skånsomt – uden at forskerne behøver at få et eneste dyr at se.
Metoden kan potentielt blive særligt værdifuld i overvågningen af truede eller sky arter, hvor traditionelle registreringer ofte kommer til kort.