Det er langtfra alle spiseforstyrrelser, der bliver opdaget inden for elitesport.
Dertil er der ikke nok viden på området hos de personer, der omgiver sportsudøverne i dagligdagen.
Det mener psykolog Lene Haulund, der har hjulpet sportsudøvere med spiseforstyrrelser i de seneste 10-15 år.
- Man har helt sikkert ikke nok kendskab på området. Der er rigtig mange ting, man skal sætte sig ind i som træner, og jeg tror ikke, at det er et af de områder, som bliver prioriteret højt, siger Lene Haulund.
Tidligere på ugen sendte DR1 dokumentaren "Svømmestjerner - Under overfladen", hvor nuværende og tidligere topsvømmere fortalte om hårdhændede træningsmetoder, offentlige vejninger og deraf følgende spiseforstyrrelser frem til 2012.
Lene Haulund er ekstern samarbejdspartner for Team Danmark. Når der er forlydender om en mulig spiseforstyrrelse, sender organisationen i mange tilfælde udøveren forbi hende.
Men det er slet ikke alle, der er klar over, at det er et problem for dem, lyder det fra psykologen.
- I eliteidræt kan det være rigtig svært at opdage en spiseforstyrrelse. Langt de fleste er ikke nødvendigvis undervægtige, men normalvægtige. De spiser rigtig meget mad, for det skal man. Men det kan godt være, at de ikke spiser nok.
- Og samtidig kan de bruge motionen som en kompenserende adfærd. Derfor er det ikke sikkert, at de kaster op eller gør andre ting, der er åbenlyse.
- Derfor kan det være meget svært at opdage en spiseforstyrrelse, hvis man ikke ved nok om det hos trænerne eller folkene omkring atleterne, siger hun.
Metoderne på det danske svømmelandshold stod ifølge svømmerne på fra 2003 til 2012. Særligt de tidligere seniorlandstrænere Mark Regan fra Australien og Paulus Wildeboer fra Holland kritiseres for at tvinge svømmerne på vægten foran hinanden.
Ifølge Lene Haulund er det aldrig en god idé, at træneren blander sig i atleternes vægt.
- Når vi snakker kropsmålinger, er det noget, mange af atleterne er super interesserede i. Men hvad er det, tallene skal bruges til, hvis du vejer en person?
- Det at træneren kommenterer på udøverens krop og vægt, det skal træneren fuldstændig holde sig fra. De kan henvise til en diætist, men ikke kommentere på den del, siger psykologen.
Når udøverne bliver henvist til Lene Haulund, mødes de typisk med psykologen til tre indledende samtaler.
Herefter stiller hun om nødvendigt en diagnose og peger på, hvad der skal til for at hjælpe udøveren.
/ritzau/