Copenhagen Marriott Hotel markerer i år 25 år ved Kalvebod Brygge i København. Hotellet åbnede i 2001 og har i dag 406 værelser og 15 møde- og eventlokaler.
Til november begynder anden fase af en større renovering. Omkring 280 værelser skal moderniseres, og dermed bliver samtlige 406 værelser på hotellet renoveret. Arbejdet skal foregå etagevis og ventes afsluttet ved udgangen af 2028.
- Et hotel bliver aldrig færdigt. Gæsternes forventninger udvikler sig hele tiden, og derfor skal vi også udvikle os, siger hotellets General Manager, Martin Åkeson.
Første del af renoveringen omfattede blandt andet lobby, restaurant, bar, terrasse og Executive-etagerne.