Lange skoledage, konstante krav og en oplevelse af hele tiden at skulle præstere. Sådan beskriver danske skolebørn selv den udmattelse, der ifølge et nyt forskningsstudie fylder markant mere i deres hverdag, end debatten om trivsel hidtil har taget højde for.
Studiet er netop publiceret i det internationale videnskabelige tidsskrift Social Science & Medicine og er udført af postdoc Camilla Brændstrup Laursen fra Aalborg Universitet, der er førsteforfatter på artiklen. Hun har over samlet 60 dage fulgt og talt med elever fra 2., 4. og 7. klasse på en folkeskole i en større dansk by som led i et forskningsprojekt om krop og trivsel.
Et samlet pres
Et tema vendte tilbage igen og igen, uanset hvad samtalen ellers handlede om.
- Uanset hvilket emne jeg talte med børnene om, vendte de tilbage til oplevelsen af at mangle energi og være udmattede. Det blev så gennemgående, at vi ikke kunne ignorere det, siger Camilla Brændstrup Laursen.
Ifølge forskeren adskiller den træthed, børnene beskriver, sig fra almindelig søvnmangel. Den handler i højere grad om et samlet pres i hverdagen.
- Børnene beskrev ikke kun træthed som et resultat af for lidt søvn. De fortalte om lange dage, krav og en oplevelse af konstant at skulle præstere. Det er noget andet end bare at være lidt småsøvnig, og det er derfor, vi skal tage det alvorligt, forklarer hun.
Helt centralt for debatten
Udmattelsen kom til udtryk forskelligt afhængigt af elevernes alder. Blandt de ældste elever i 7. klasse var reaktionen ofte passivitet, viser observationerne fra feltarbejdet.
Studiet peger på, at trivselsdebatten i den danske folkeskole risikerer at overse en central dimension, hvis den udelukkende handler om mental sundhed, venskaber og læringsmiljø. Ifølge forskerne bør kroppen og den fysiske oplevelse af hverdagen tænkes ind som en selvstændig faktor, når skoler, forældre og politikere diskuterer, hvordan børn har det.
De seneste års trivselsdebat har i høj grad kredset om psykisk mistrivsel, ensomhed og præstationskultur blandt børn og unge. Det nye studie udvider perspektivet ved at insistere på, at den kropslige udmattelse ikke blot er en konsekvens af mistrivsel, men en selvstændig erfaring, børnene selv sætter ord på.
For Camilla Brændstrup Laursen er pointen, at voksne omkring børnene skal lytte til den kropslige melding. Når energimanglen bliver et gennemgående tema i børnenes fortællinger om deres hverdag, er det ifølge forskeren et signal, der bør tages lige så alvorligt som andre trivselsmål.