Der var ikke mere overskud at hente.
Klokken 3 natten mellem d. 11. og 12. november 2015 kunne den 38-årige portør ved Roskilde Sygehus Michael Engelbreht ikke længere holde ud at se på den Facebook-side, hvor Koncern Service - Intern ServiceS gang på gang pralede med gode resultater.
For virkeligheden for ham og medarbejderne var nemlig en helt anden. De arbejdede hver dag i et stress-helvede præget af psykisk dårligt arbejdsmiljø og konstante nedskæringer, fortæller den tidligere portør.
- Det var provokerende at sidde og se en masse billeder af glade mennesker og læse om, hvor fantastisk det gik, når dagligdagen var lort, siger Michael Engelbreht til Avisen.dk.
- Personligt følte jeg, at jeg var oppe imod en umulig situation, som var meget svær at løse. Ledelsen blev ved med at sige, at der ikke kom flere folk, og arbejdsopgaverne hobede sig op. Jeg fik bare nok til sidst, siger Michael Engelbreht.
Derfor skrev han et vredt Facebook-opslag, der efter otte års trofast tjeneste betød en bortvisning med fuldt lønstop.
Sagen endte i en faglig voldgift, hvor han sammen med sin fagforening FOA d. 10 maj 2017 fik medhold i, at hans ytringsfrihed var blevet krænket, og at han skulle have udbetalt en erstatning på 123.871 kroner for uretmæssig bortvisning.
Presset blev for meget
At skrive et opslag møntet direkte på lederne af KoncernService er ifølge Michael Engelbreht ikke noget, man bare gør, hvis man har haft en dårlig dag. Der var derimod tale om utallige måneders frustration, som han ikke kunne holde inde mere, forklarer han.
- Det pres, vi blev underlagt hele tiden, ville jeg bare ikke finde mig i. Vi fik at vide, at hvis vi ikke kunne lide det, måtte vi finde et andet sted at arbejde. Det var en underlig måde at behandle folk på, siger Michael Engelbreht.
Siden KoncernService overtog portør-og rengøringsopgaver på Roskilde Sygehus tilbage i 2013, er det gået ned ad bakke med konstante nedskæringer, fortæller Michael Engelbreht.
Tre ting blev imidlertid dråben for ham i november 2015.
Et par uger forinden havde en kollega sagt op, og ledelsen havde meddelt, at der ikke ville komme en afløser. Aftenholdet var netop blevet skåret fra seks til fem mand. Og man havde besluttet, at når Sengeredningscentralen (funktionen, der gør rene senge klar) ikke kunne nå sit mål, måtte portørerne træde ind og udfylde opgaven.
Fik mundkurv på
Tilbage i 2014 fik han en advarsel for en ‘illoyal udtalelse’ på samme Facebookside om regionens uddannelse af serviceassistenter. Fremover skulle kritik gå til ledelsen og ikke offentligheden som det første.
Derfor slutter han sit vredesudbrud med en venlig opfordring:
- PS jeg er skide ligeglad med, hvad for en samtale I kalder mig ind til næste gang, men jeg håber på bedre kaffe end den, jeg fik sidst, skriver han.
- Kulturen var, at vi ikke måtte udtale os kritisk om noget som helst. Vi havde mundkurv på, siger Michael Engelbreht.
HR-direktør i Region Sjælland Marianne Evers siger til Avisen.dk, at man bakker op om medarbejdernes ret til at sige, hvad de vil.
- Vores medarbejdere har ytringsfrihed, og det har den her portør også. Det, vi har reageret på, er formen i hans opslag, som vi synes har en grovhed, der er stødende. For os er det vigtigt, at man udtaler sig på en ordentlig måde og kan dokumentere de påstande, man fremlægger, siger hun.
Regionen tager afgørelsen til efterretning.
- Den viser, at alle personalesager afgøres ud fra en konkret vurdering. Vi tager selvfølgelig afgørelsen til efterretning og vil kigge på den fremadrettet, hvis der opstår lignende sager, siger Marianne Evers.
Urene seng til patienterne
Efter dårlige resultater i en trivselsmåling 2015, blev der i juni lavet en handlingsplan for portørcentralen på Roskilde Sygehus. Heri stod der blandt andet:
“At portørerne gennem længere tid har været under et voldsomt psykisk og fysisk arbejdspres (...), der stammer fra ansættelsesstop, at opgaver og ressourcer ikke passer sammen, og at der er mange hastesager. (...) Det medfører MEGET overarbejde, mistede fridage og weekender, manglende frokost og ros/belønning og anerkendelse fra ledelsen samt en stor risiko for lange sygdomsperioder på grund af stress."
Michael Engelbreht husker selv den store tavle med fredagsnyt, der kun havde opfordringer til, hvad der skulle gøres bedre. Men var der ikke nok senge til for eksempel akutmodtagelsen, måtte de komme et andet sted fra.
- Den enkelte medarbejder skulle ofte tage de vigtige beslutninger og lave prioriteringer og lappe huller, hvis der manglede senge.
- Det var enormt stressende, og vi skulle være forberedt på daglige skænderier mellem hinanden og mellem os og sygeplejersker eller rengøringspersonalet, siger Michael Engelbreht.
I sidste ende gik presset ud over patienterne, fortæller han.
- Jeg har set kollegaer, der har taget urene senge og redt dem op til patienterne. Det blev de nødt til for at undgå konfrontationer, siger Michael Engelbreht.
At patienterne bliver udsat for urene senge, genkender HR-direktør i Region Sjælland Marianne Evers ikke, men hun anerkender, at det i meget få spidsbelastnings-situationer kan ske, at plejepersonalet selv må stå for at gøre en seng klar.
Støtte fra tidligere kolleger
Fire måneder efter sin bortvisning fik Michael Engelbreht arbejde som portør på Rigshospitalet, hvor han fortsat er ansat.
Erstatningen for bortvisningen har han endnu ikke besluttet, hvordan han vil bruge.
Men sejren har betydet meget for ham og nogle af de tidligere kolleger på Roskilde Sygehus, som han stadigvæk har tæt kontakt til, og som også vidnede i hans sag.
- De har fortalt mig, at de er glade for afgørelsen. Jeg håber, at det vil få folk til at huske, hvad de egentlig har ret til at sige i offentligheden, siger Michael Engelbreht.
Er der noget, du fortryder ved dit Facebook-opslag?
- Jeg er selvfølgelig lidt ærgerlig over den måde, det hele er endt på. Jeg har sammenlagt været på Roskilde Sygehus i 13 år. Alligevel får jeg den her behandling for at udtale mig om forhold, som alle mine nærmeste ledere udmærket kendte til. Man skal huske, at tonen i mit opslag var normal for vores arbejdsplads. Det var den måde, vi talte til hinanden på, og jeg opfattede den derfor ikke som særligt grov, selvom det nok ikke er den tone, man har inde i regionshuset, siger Michael Engelbreht.