For tre år siden var formands-kasketten begyndt at stramme så meget om hovedet på Peter Ibsen, at han overvejede at lægge den helt fra sig.

Overvejelserne skete i forbindelse FN's klimatopmøde COP15 i København, hvor et historisk stort antal politibetjente var udkommanderet til at passe på politikere, ngo'er, erhvervsfolk og miljøaktivister.

Her blev der trukket så store veksler på en gruppe betjente, at de måtte arbejde i over 16 timer i døgnet og uden at få de otte timers hvil over to døgn, de var blevet lovet.

- Vi følte at arbejdsgiveren havde røvrendt os for nu at sige det på jævnt dansk. Havde de overholdt bare halvdelen af aftalerne, ville vi ikke have fået alt det skidt, som jeg måtte tage alt skraldet for. Jeg fik ansvaret ene og alene. Der var jeg tæt på at gå, fortæller Peter Ibsen.

Politiforbundet kørte en sag i tjenestemandsretten mod arbejdsgiveren, men den blev forkastet, fordi retten ikke kunne afvise, at aftalen kunne tolkes på den måde, som arbejdsgiveren havde gjort.

- Parterne har altid haft en tradition for, at man levede op til ånden i en aftale. Jeg kan såmænd godt læse de sorte bogstaver, men der er også en ånd i en aftale. Og den overtrådte arbejdsgiveren groft. Men det kan man altså ikke blive dømt for i tjenestemandsretten.

Peter Ibsen erkender at have været blåøjet. Men i stedet for at smide kasketten fra sig, besluttede den 62-årige østjyde, der er født 1. maj, sig for at blive i den organisation, som han har sat sig for at modernisere, siden han blev formand i 2004.

Jammede med Bjørn Tidmand og Birthe Kjær

- Det er jo nærliggende at tage en diskussion, når man er blevet vasket af på en aftale. Og derfor måtte vi se på, om vores faglige kompetencer, som altså er virkelig skarpe her i huset, skal jeg skynde mig at sige, men om de spiller sammen, siger han.

Sammenspil er bestemt ikke et fremmedord for Peter Ibsen.

I 1960'erne og 70'erne var den høje, slanke mand langhåret guitarist i orkestret The Entertainers, der startede med pigtråd og endte som danseband. Listen over notabiliteter, han har spillet sammen med, tæller blandt andre Bjørn Tidmand og Gustav Winckler, Birthe Kjær, Susanne Lana og Pia Otkjær.

Men undervejs kom erkendelsen af, at familielivet led under de mange aftener og weekender, som musikerlivet lagde beslag på.

- Det var nødt til at stoppe. For på det tidspunkt havde jeg kone og to børn. Og så duer det ikke. Men det var heller ikke min drøm at leve af at spille musik. Det havde jeg en fornemmelse af, at jeg ikke egnede mig til, siger Peter Ibsen.

Politibetjent ved et "tilfælde"

På kontoret klods op af Politigården i København har Peter Ibsen en lille udstilling af politi-emblemer fra USA, Canada, kasketter og en politi-hjelm fra 1920'erne med messing hagerem og rød-hvid kokarde.

- Jeg tror, det var dengang, man begyndte at kalde politiet for panserbasser, siger Peter Ibsen, der egentlig aldrig selv havde forestillet sig at skulle være en af panserbasserne.

Men en uddannelse var et krav fra barndomshjemmet. Hans far var gået ud af syvende klasse og moren var kontoruddannet. Peter Ibsen og hans søster blev taget ud af folkeskolen og sendt på en privatskole nær Hadsten mellem Randers og Århus, hvor familien boede.

- Jeg gjorde mig ret tidligt tanker om at blive bankassistent. Men jeg havde også en kort karriere som maskinarbejder. Det fandt jeg så ud af, at det egnede jeg mig ikke til. Og det var værkføreren også helt enig i, griner han, mens lyden af blå blink trænger gennem vinduerne.

Men den korte tid som maskinarbejder satte gang i en livslang interesse for fagbevægelsen. Peter Ibsen husker, hvordan repræsentanten fra Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejder Forbund kom kørende på knallert.

- Ham fik jeg altså stor respekt for. Vi havde en ret brutal værkfører. Men når de kom fra fagforeningen, var han til at tale med. Der gik alt det der med solidaritet og dialog op for mig.

Efter eksamen ved Århus Købmandsskole kom Peter Ibsen i lære i Andelsbanken. Men efter værnepligten fik han besked på, at han skulle starte i en filial i Vejle. Og den 'arrogante' tilgang til medarbejderne passede ham bestemt ikke.

I stedet startede han i en lille edb-afdeling i en papirvirksomhed i Aarhus. Da den gik konkurs, valgte han at skifte spor. Hustru og far bakkede op om, at han som 27-årig søgte ind på politiskolen. Og i 1980 blev han ansat ved Århus Politi.

- Min fremtid lå ikke i en edb-afdeling, siger Peter Ibsen.

Politifolk er gode kolleger

Han nikker anerkendende til spørgsmålet om, hvorvidt han er god til at vurdere sin egen formåen og være ærlig over for sig selv.

Efter fire år som betjent i Århus blev han valgt til tillidsmand og dermed til bestyrelsen i den lokale politiafdeling. En karriere som politiker var begyndt.

Politiforbundet blev stiftet i 1902 og er verdens ældste politifaglige organisation. Jobbet som formand indebærer, at man må tage tæsk, når kollegerne bliver kritiseret i offentligheden. Sådan har det altid været.

Men en af de sager, der har gjort mest ondt på panserbassen fra Århus var den såkaldt 'perle-sag.'

Internetsiden Modkraft.dk offentliggjorde i januar 2009 en videoptagelse af en betjent, der kaldte en dansk-palæstinensisk demonstrant, hvad de fleste hørte som skældsordet 'perker'. Men politidirektør Hanne Bech Hansen valgte at tro på betjenten, da han påstod, at han havde sagt 'perle'.

- Den sag var meget ærgerlig. For jeg kan forsikre alle for, at hvis nogen omvendt havde kaldt en betjent af anden etnisk herkomst for noget nedsættende, så ville hans etnisk danske kolleger være de første til at forsvare ham og tage afstand fra det, siger Ibsen.

Springsteen er ledestjernen

- Min forgænger sagde til mig, at han ville give mig ét godt råd, og ellers ville han ikke blande sig: Når du siger noget, skal du sige sandheden. Så kan du også huske, hvad du har sagt. Til gengæld behøver du ikke altid at sige hele sandheden. Det har jeg tænkt over lige siden. Det havde han jo ret i.

Peter Ibsens store idol er den amerikanske arbejder-helt Bruce Springsteen, der efter finanskrisen påny fører sig frem med knyttet næve og sparker jord i ansigtet på magthaverne.

- Han inspirerer mig med sine tekster, musik og samfundsindstilling. Han har jo også kritiseret grådigheden i den finansielle sektor, som inddirekte var årsag til den økonomiske krise, vi står i nu, siger Ibsen Og så er der den imponerende vitalitet, som Springsteen lægger for dagen, selvom han har rundet de 62 år.

- Ja, vi er jævnaldrende. Men han ser bedre ud end mig. Og når man ser ham springe rundt på scenen, så tænker man, han må fandeme være i god kondition, siger Ibsen, der holder af en løbetur, når der er tid til det.