Flemming Vinther kan stadig få en klump i maven, når han tænker på det.
Efter begravelsen kommer moderen og søsteren til den dræbte soldat ind til kaffebordet med en kæmpe kurv af slik og siger:
- Vores søn var kendt for, at der altid var slik i delingen. Det skal ikke stoppe, bare fordi han er faldet.
Flemming Vinther ser ud i luften.
- Hvis de kan rumme så meget, så kan jeg også.
Den 49-årige formand for 4.500 soldater under Hærens Konstabel og Korporal Forening har deltaget i "alt for mange" begravelser. Alligevel tøver han ikke med at kalde jobbet som soldater-formand for det mest spændende og meningsfulde job, man kan forestille sig.
- Jeg er enormt stolt af at være formand for så professionelle folk, der frivilligt tager ud i verden under vilkår, som de fleste af os ville løbe skrigende væk fra, og sætter livet på spil.
Kriminelle venner hjemme i Kalundborg
Udover kasketten som soldaterformand er Vinther forhandlingsleder for de statsansatte i Danmark og sidder desuden i LO's bestyrelse.
Kalundborg-knægten var faktisk noget af en rod som dreng og havde venner i den kriminelle verden. Først da han kom i lære som materialist valgte han side.
Efter at have solgt støttestrømper og cremer i et par år, var det tid til forandring.
- Jeg var træt af arbejdstiderne som butiksansat og havde en kammerat, der var soldat ved Sjælsmark Kaserne. Han kom en dag med en ansøgning, som jeg bare skulle skrive under. Jeg skrev under på en treårig kontrakt, og siden blev jeg hængende. Men jeg havde ikke troet, at det skulle blive min livsgerning, fortæller Flemming Vinther.
Vil gerne være LO-boss
Han blev tillidsmand for delingen, senere fællestillidsmand for alle soldater på kasernen og derefter valgt ind i HKKF's bestyrelse og i 1996 forbundssekretær i HKKF.
- Undervejs i processen går det op for mig, at det er det her, jeg har det godt med at lave, og at det falder mig meget naturligt. Hvis der er en mening med, at vi er her, så er min at være organisationsmand, siger Flemming Vinther, hvis organisationstalent er blevet spottet at flere.
Han spås en stor karriere i fagbevægelsen - måske endda som afløser for Harald Børsting en dag.
- For mig er LO-formandsposten den ultimative post i dansk fagbevægelse. Jeg vil være enormt beæret over at kunne beklæde den post på et tidspunkt. Men lige nu har jeg det rigtig godt, hvor jeg er.
Flemming Vinther ligner en mand, der mener hvad han siger, når han har "et fedt job" og en "utrolig spændende hverdag".
- Det ene øjeblik er jeg hos beskæftigelsesministeren med fire gutter med PTSD. Det næste øjeblik er vi ved at forberede OK13. Og hvis alt går vel, kan jeg rende rundt med sand mellem tænderne i Afghanistan om et halvt år tid, siger han.
"I skal sparke kvinderne eller slå dem med en stok"
Selvom Flemming Vinther ikke selv har deltaget i kamphandlinger på udenlandsk grund, er han altid kampklar. I stedet for sit gevær, smører han sit mundtøj. Forsvaret gælder de soldater, der dagligt sætter livet på spil.
- Jeg bliver rigtig vred og ked af det, når medierne f.eks. skriver, at der er en rådden kultur i forsvaret, fordi én soldat har dummet sig. Så er det alle, der bliver sablet ned, siger han og nævner et eksempel på, hvor anderledes kulturen kan være i lande som Irak og Afghanistan.
En gruppe danske soldater skulle for et par år siden have nogle irakiske kvinder ind på række. Kvinderne kom hjem og fik tæv, fordi der var mænd, der havde lagt hånd på den.
- Så siger mændene til de danske soldater: 'I skal sparke dem eller slå dem med en stok, hvis I skal have dem ind på række.' Det er den verden, vi kommer ned i, siger Flemming Vinther.
Trods store danske tab er soldaterformanden ikke i tvivl om, at de danske forsvar i dag giver mening i modsætning til under den kolde krig.
Veteranerne gør indtryk
- Hvis ikke, vi er med i missioner, så er det lige meget. Så kunne man overveje at nedlægge forsvaret og gøre hjemmeværnet fire gange så stort, siger Flemming Vinther, der er meget optaget af at hjælpe de soldater, der kommer hjem med ar på sjælen.
- Dem møder vi desværre alt for mange af, især de gamle Balkan-veteraner. Vi var slet ikke rustet til dem. Den forberedelse, træning og hjemtagelse af soldater, vi har i dag, er uden sammenligning med den, man havde bare for fem år siden.
Flemming Vinther er helt på det rene med, at deltagelse i krig betyder, at nogle vil gå ned med flaget.
- Der findes ikke en kasse, som vi kan putte folk ind i, som lyser rød eller grøn i forhold til, om de kan klare en mission. Men vi kan blive bedre til at samle folk op hurtigt, hvis de kæntrer, siger han og nævner Livlinen under HKKF som en helt unik redningstjeneste.
To en halv medarbejder arbejder fuld tid på at hjælpe de krigsveteraner, som samfundet har opgivet.
- Jeg bliver ikke så sjældent kontaktet af veteraner, der siger, at hvis det ikke havde været for Livlinen, så havde de taget billetten. Da kan jeg godt tænke: 'Her gør vi sgu en forskel'.