Poul Erik Skov Christensen er kendt som en mand, der ikke er bange for at tage svære beslutninger. Det var han heller ikke, da han som 18-årig stod uden for sin fars hus.

3F-formanden havde aldrig mødt sin far. Han havde fundet frem til, hvor han boede og havde nu opsøgt stedet.

Men skulle han ringe på, eller skulle han lade være?

Han stod foran huset og trippede. Der stod fire børnecykler, og Poul Erik Skov Christensen gættede på, at faderen måtte have fire børn – altså havde han fire halvsøskende.

Efter fem lange minutter vendte han om og kørte væk.

- Jeg tænkte ved mig selv. ”Det skal du ikke Poul Erik. Hvis nu han har været tilbageholden med at tage kontakt på grund af sin kone og børn, så kunne det blive noget forfærdeligt noget,” siger 3F-formanden stille mens han kigger ud af vinduet fra sit store hjørnekontor i Kampmannsgade i København.

Mor var 17, da hun fik Poul Erik

Skægget er hvidt og issen bar. 3F-formanden, der repræsenterer Danmarks største fagforening med 350.000 medlemmer, er ikke 18 år længere. Men han er stadig beslutsom, når der skal træffes et valg.

- Jeg har altid været vant til at stå på egne ben, og jeg har aldrig fortrudt, at jeg ikke ringede på døren den dag, siger Poul Erik Skov Christensen, der er vokset op hos sin mormor og morfar i Struer.

Moderen var 17 år og i lære som damefrisør, da hun fik ham. Faderen forsvandt ud af billedet, før han blev født.

- Jeg kunne godt se, da jeg kom i skole, at mine forældre, som jeg kaldte dem, var lidt mere grå end mine kammeraters forældre, men jeg havde en god og tryg barndom, siger Poul Erik Skov Christensen.

3F-kaptajnen er fagbevægelsens ”grand old man.” Ikke bare er han med sine 60 år en af alderspræsidenterne i klubben af fagbosser. Han har også haft en toppost i SiD og senere 3F i over 30 år.

Besluttede at de borgerlige skulle ud

Han kan få Pia Kjærsgaard til at vende det hvide ud af øjnene, og provokerer hvert år det borgerlige Danmark og de gule fagforeninger med den ene skæve kampagne efter den anden.

Selv nyder han at hjælpe rengøringsassistenter, fabriksarbejdere, lastbilchauffører, murere og tømrere i det han kalder ”Danmarks stærkeste fagforening”.

- Min drivkraft er at skabe mere retfærdighed og flere muligheder for vores medlemmer, og jo stærkere vi er, jo mere bliver vi lyttet til. Den sidste opgave, vi løftede med en vis succes, var, at vi på sidste kongres besluttede, at der var behov for en ny regering. Derfor startede vi flere kampagner, siger Poul Erik Skov Christensen.

Han har selv en fortid som både sømand, skibsværftsarbejder og jord- og betonarbejdere, og fra sit barndomshjem i Struer kender han det jævne folk.

Morfaderen var ufaglært signalarbejder ved de danske statsbaner, mormoderen gik hjemme og syede for folk. Pengene var små, og hver weekend smurte mormoderen en gigantisk madpakke til sin mand.

Fik madpakke til hele ugen

- Han fik en trækasse med mad til hele ugen, og dengang var der ikke køleskab, så det skulle være noget, der kunne holde sig. Så tog han af sted mandag morgen til Esbjerg, Ringkøbing og Thisted og lavede signaler og spor. Han og de andre boede i en skurvogn, hvor de havde værksted, fortæller 3F-formanden.

Når morfaderen var hjemme i weekenden lærte han bl.a. unge Poul Erik at fiske og dyrke honning, og så blev der læst højt af Grimms eventyr.

- Og vinteren gik vi ud og stangede ål, og om sommeren var jeg med ude og flytte rundt på bierne. Han havde også en lille esse hjemme i gården, hvor han kunne smede ting, siger Poul Erik Skov Christensen, der især husker sine bedsteforældre for deres ro og åbenhed.

- De havde en herlig ro på sig, og det med at tænke sig om, inden man farer op og gør noget, det har jeg kunnet bruge mange gange i mit voksenliv, siger Poul Erik, der som syvårig fandt ud af, at hans bedsteforældre ikke var hans rigtige forældre.

Fik chok da han vandt dåbsattesten

Han rodede i skufferne og fandt en dåbsattest med moderens navn. Mormoderen blev bange og spurgte, om han så ikke længere ville bo hos dem.

- Selvfølgelig ville jeg det. Det er dem, der har givet mig mit liv, siger Poul Erik Skov Christensen med lav stemme.

3F formanden har gennem sin opvækst set sin mor et par gange om året. Til gengæld skulle der gå hele 50 år, før han mødte sin far.

- Det var en rystende oplevelse. Det slog mig, hvor ens vi var af sind. Også humoren og holdningerne var ens. Og så har jeg haft ondt i ryggen ind imellem, det havde han også, fortæller Poul Erik Skov.

I fire timer snakkede de to mænd om deres liv på et hotel i Holstebro. De efterfølgende 10 år har 3F-formanden kun set sin far et par gange. Han har også mødt sine fire halvsøskende og deres familier. Mere bliver det nok ikke til.

Står op klokken lort om natten

- Man har en stor film inde i hovedet af fortid, oplevelser og relationer. Det var min far og hans familie ikke en del af. Trods blodets bånd er det svært at fornemme familieforholdet, når man ikke har noget på sin indre film, siger Poul Erik Skov Christensen, der bor med sin kone og to hunde i Frederikssund, nu hvor de to børn har forladt reden.

Den lille familie prioriterer han til gengæld højt og sover altid hjemme – også selvom det betyder, at han må stå op ”klokken lort om natten for at nå en færge til Nordjylland”.

- Jeg vil hjem til min familie hver dag. Det kan jeg godt betro dig, siger formanden, der står op klokken 5 hver morgen for at gå tur med sine hunde ved Roskilde Fjord, inden han kører til København.

Jagt og fiskeri sammen med sin sønnen Mads på 25 hører også med til fritidsinteresserne. Naturen giver Poul Erik Skov en ro, som han kan bruge i rollen som barsk chefforhandler.

- Jeg har aldrig oplevet arbejdsgivere, som jeg ikke kom godt ud af det med bagefter, selvom vi har forhandlet blodet ud under neglene. Der er kun én af mine såkaldte politiske modstandere, som jeg har oplevet havde det lidt svært bagefter.

Pia K: Jeg smadrer den organisation

Poul Erik Skov Christensen fortæller om en tv-duel med Pia Kjærsgaard, der endte med, at hun strøg ud af døren bagefter, rød i hovedet og uden at give hånd.

- Jeg hørte, at hun sagde til én af tv-folkene bagefter: ”Jeg skal garantere for, at når jeg får magten ved næste valg, så skal jeg smadre den organisation”. Hun troede ikke, at jeg kunne høre det.

3F-kaptajnen er ikke bare i Pia Kjærsgaards sorte bog. Han har flere gange modtaget dødstrusler, senest i sommer med Vejlegårdsagen.

Og så har hele den tidligere regering ifølge Poul Erik Skov erklæret fagbevægelsen krig bl.a. med et beslutningsforslag fra i sommer om at fratage fagbevægelsen retten til at konflikte, hvis en arbejdsgiver kommer til landet med sin egen overenskomst.

- Det vil betyde, at det danske arbejdsmarked vil blive rullet over ende i løbet af få år. At vi ikke kan konflikte, hvis en arbejdsgiver kommer fra f.eks. Polen eller Grækenland med en overenskomst, som de danske ansatte skal reguleres i forhold til, siger han.

Udråbt som skurk i Vejlegårds-sagen

Forslaget udsprang af sommerens helt store samtaleemne: Konflikten mod Restaurant Vejlegården, hvor restauratør Amin Skov havde opsagt overenskomsten med 3F og forringet de ansattes vilkår i en ny aftale med Kristelig Fagforening, Krifa.

Det fik 3F til at konflikte foran restauranten og borgerlige politikere til at valfarte til Vejle for at spise stegt flæsk hos ”stakkels Amin”.

Den sag var et stort politisk teaterstykke iscenesat for at skade fagbevægelsen, mener Poul Erik Skov Christensen.

- Jeg var forundret over at finde mig selv i rollen som den onde, når vi i fagbevægelsen har arbejdet på at hjælpe de svage i over 100 år. Og jeg er forundret over, at mange danskere synes, at det var synd for Amin. Men når befolkningen ikke ved, hvordan tingene hænger sammen, så har vi kun et sted at gribe, og det er i egen barm, siger han.

Fogh førte SiD og KAD sammen

Allerede da Fogh-regeringen kom til i 2001 anede Poul Erik Skov uro. De gentagne angreb på fagbevægelsen fik ham til at tænke tanken: Er organisationerne stærke nok til at stå det her igennem?

For SiD betød det, at organisationen henvendte sig til Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) med henblik på en fusion.

- Jeg kan tydelig huske, at jeg var på vej til et LO-møde i Odense, da jeg for jeg ved ikke hvilken gang hørte om stramninger fra statsministeriet. Fandeme bankeme nej, tænkte jeg. Jeg ringede til Lillian Knudsen [daværende formand for KAD] og spurgte: ”Har du tid, kan vi mødes om to timer?” Så vendte jeg bilen og kørte tilbage og mødtes med Lillian.

Få år efter blev SiD og KAD fusioneret - og en endnu stærkere organisation, nemlig 3F, så dagens lys.

Også Poul Erik Skov Christensen føler sig trods sine 60 år stærkere end nogensinde. Han kan i hvert fald ikke mærke alderen trykke.

- Nej, det kan jeg ikke, og jeg har gået og ledt efter det. Jeg har det så godt, at jeg har meddelt hovedbestyrelsen, at jeg gerne stiller op til endnu en formandsperiode, når der er kongres næste år. Det bliver så også den sidste periode, siger 3F-formanden med beslutsom mine.