Håndtrykket er fast og varmt, selvom hun repræsenterer 'de kolde hænders klub'.

Som formand for landets knap 80.000 jurister, økonomer og andre højtuddannede med en samfundsvidenskabelig baggrund er Lisa Herold Ferbing vant til, at nogle kigger skævt til djøferne.

Udover det lidet flatterende udtryk 'kolde hænder' er begrebet 'djøfisering' blevet synonym med bureaukrati, kontrol og budgetoverholdelse uden faglige og menneskelige hensyn.

Men intet er mere forkert, mener Lisa Herold Ferbing, der har været Djøf-formand i ét år.

- Jeg bliver trist af al den snak om djøfisering. Jeg synes, man skal droppe hetzen mod djøferne. Den er meningsløs. Djøfere er ikke tilhængere af bureaukrati. Vi er for effektiviseringer og for at gøre en forskel for at få samfundet til at hænge sammen. Der er ingen djøfer, der synes, det er sjovt at sidde og lave kontrol.

Min far var rollemodel

53-årige Lisa Herold Ferbing tager imod med udslået hår og elegant sort kjole på sit kontor på Bernstorff Slot i Gentofte. I modsætning til andre store fagforbund er Djøf-formanden ikke frikøbt.

Hun får et honorar og passer ellers et fuldtidsarbejde som partner i Genux - en virksomhed, der arbejder med business coaching og laver outplacementforløb for ledere.

- Det kan kun lade sig gøre, fordi jeg er god til at planlægge, lyder det fra formanden, der er vokset op i et akademikerhjem på Frederiksberg som datter af to jurister.

Faderen arbejdede sig op til at blive administrerende direktør i bilbranchen og tog tit unge Lisa med ud i virksomheden. Her så hun på egen hånd, hvordan produktion er teamarbejde.

- Min far var en stor rollemodel for mig. Han lærte mig, at den første i fødekæden, manden ved maskinen, skal have lige så meget respekt som den administrerende direktør på toppen, der får det hele til at svinge rundt. Hvis én funktion falder ud, så bliver resultatet ikke godt, siger Lisa Herold Ferbing.

Uddannet jurist som 22-årig

Den lærdom har hun taget med sig. Både som fagforeningsboss, ansat i finanssektoren og da hun som 22-årig nyuddannet jurist blev ansat som eksportjurist i en privat virksomhed.

- Jeg er draget mod fællesskaber. Jeg trives bedst ved at være i team, hvor folk er forskellige fra mig. Jeg har ikke noget imod at gå forrest og tage lederskabet, men det skal være for nogen og sammen med nogen, siger Lisa Herold Ferbing.

Som Djøf-formand piner det hende at se, hvor mange ledige akademikere, der i øjeblikket er bænket på den jobmæssige sidelinje. 1.600 unge djøfere har været ledige i over et år efter eksamen, og faren for at tabe en hel generation er stor, siger Lisa Herold Ferbing.

- Heldigvis er de gode historier begyndt at komme. Cateringvirksomheden, der ansætter en akademiker og fordobler sin omsætning og må ansætte to ekstra kokke. Når de historier kommer ud, vil der ske et holdningsskift.

Kan skabe mirakler

Lisa Herbing Ferbing har en klippefast tro på, at djøferne kan skabe mirakler i de små og mellemstore virksomhederne, når myterne om "akademikersnuden, der ikke kan gå i spænd med dem på værkstedet" fordufter.

Derfor ser hun også gerne, at politikerne gør mere for de ledige akademikere f.eks. indfører en bonus på 25.000 kroner for at ansætte en dimittend.

- Politikerne gør ikke nok, men jeg har også den holdning, at man skal feje for egen dør, siger formanden, der har været med til at afsætte seks millioner kroner af Djøfs egne penge til at etablere et beskæftigelsesværksted i det indre København.

- Det har været en mega-succes. Vi har skabt et rum, hvor virksomheder og ledige mødes. Virksomhederne synes, det er super skægt, og sender ofte en beslutningstager, og når de forklarer deres udfordringer, siger de unge ofte, at det kan de godt lave.

Hun er også stolt over Djøfs busture til små og mellemstore virksomheder.

- Vi fylder simpelthen busserne med ledige og banker på ude på arbejdspladserne, både i provinsen og i København. Så virksomheder og djøfere får en chance for at fortælle hinanden, hvad de hver især har at tilbyde, siger Lisa Herold Ferbing, der ikke var i tvivl, da hun sidste efterår blev spurgt, om hun ville stille sig til rådighed som formands-kandidat.

Bad om 24 timer

- Jeg bad om 24 timer, for jeg skulle lige have det hele på plads. Jeg var meget beæret, og det kom bag på mig, men det føltes rigtigt. Jeg har været med i mange år og har Djøf under huden, siger Lisa Herold Ferbing, der betragter fagforeningsarbejdet som "en hobby" - dog en særdeles tidskrævende én af slagsen.

- Hvor andre løber maraton, sidder jeg til maratonmøder i Djøf. Men det er den mest meningsfulde måde, jeg kan bruge min tid, griner formanden, der trods mand og tre børn aldrig har været bange for overarbejde.

Som fuldmægtig i bankverdenen sad hun ofte til klokken 11 om aftenen for at sikre sig, at de mandlige kolleger ikke løb med alle "de fede opgaver".

Og den unge håbefulde jurist blev bemærket. Over en årrække steg hun i graderne fra fuldmægtig til kontorchef, afdelingsleder, underdirektør og til sidst vicedirektør i Nordea med ansvar for de nordiske lande.

Næste store opgave for den ambitiøse fagboss er sammen med bestyrelsen at præsentere Djøfs bud på, hvordan den offentlige sektor gøres bedre.

- Vi skal mere ud af busken som faggruppe og sige: Hvordan synes vi egentlig, at den offentlige sektor kan komme til at fungere bedre. Kontrollen har taget overhånd, vi skal tilbage til tillid. Vi skal tro mere på hinanden og få et meget mere tillidsbaseret system. Når vi får det, ligger der også store effektivitetsgevinster.